Forside * Nyheder

Midlertidigt stop for salg af Selector HD



VM i fodbold var klar med HDTV, men de vigtige chips som HD-dekoderne skulle bruge var blevet stærkt forsinket, og det betød at alle leverandører var kommet i tidsnød inden VM.


Den historie er der ingen grund til at tærske langhalm på. I dag ved vi, at resultatet af dette blev en Selector HD der kunne have nydt godt af et par måneder mere på udviklingsbordet.


TDC har dog imellemtiden haft rigtigt et godt samarbejde med brugerne af recordere.dk, om både fejlfinding og den videre udvikling af Selector HD. Der har været en masse ping-pong i forummet.


Men eftersom den nye software endnu ikke er ok, og der stadig er uafklarede problemer med Selector HD, så har TDC nu valgt midlertidigt at stoppe for salget.


Registrede kunder af Selector HD vil få tilbudt at retunere produktet, og få købsprisen refunderet.


De der beholder produktet vil få Canal Digital gratis i 3 måneder. Dvs. fri adgang til alle Canal+ kanaler fra d. 1 september og 3 måneder frem.


Følg den videre status på TDC Kabel-TV


Er du interesseret i at følge arbejdet med ny software, så besøg forummet.


 







Fakta om Selector HD


Design: Det er ingen hemmelighed at designet på Selector HD kunne være bedre. TDC overvejer at tilbyde samme boks i sort design også, ligesom der er tanker om et helt andet design senere. Denne del ligger dog stille, indtil softwaren er på plads.


Selector Cinema & TV-Guide: TDC forventer at være klar med disse produkter til Selector omkring oktober. Der bliver adgang til filmene fra TV2 Sputnik, og dermed også de HDTV film som forventes at der kommer flere af efterhånden som behovet vokser.


Flere HDTV kanaler: Ja, der arbejdes fortsat i kulissen for at få flere HDTV kanaler på Selector HD. Lige nu tøver TDC dog med at skrive kontrakter, før Selector boksen virker perfekt. Men der er kontakt til flere mulige leverandører, men forvent mere nyt på denne front når Selector HD er klar.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.