Forside * Nyheder

Nyt Sony center i Hillerød


Gågaden i Hillerød hvor det 6. Sony center åbner. I billedet ejer Jesper Vrangstrup.


Hillerød bliver hjemstavn for landets 6. Sony Center, det første i Nordsjælland.


Jesper Vrangstrup åbner butikken, fordi han tror på konceptet med at satse på en specialiseret butik, hvor de ansatte kender deres produkter til mindste detalje.


?Jeg kender til branchen, så jeg ved, at sælgerne i de store butikker den ene uge skal sælge Sony, og den næste uge JVC eller Samsung, og på den måde er det umuligt for dem at bevare overblikket over det, som de sælger. Derfor tror jeg på mærkevarebutikker, hvor man får en kompetent teknisk vejledning?, siger Jesper Vrangstrup, der begyndte sin karriere som elektronikmekaniker i Danmarks Radio og i Sony i hhv. England og Danmark. I Sony endte det med en karriere i salgsafdelingen.


 


Teknisk viden vigtig for salg


?Min arbejdsgiver fandt ud af, at dybdegående teknisk baggrund var med til at sælge varen, så det blev efterhånden mit særkende hos Sony?.


At det så er blevet forbrugerelektronik og ikke professionelt udstyr, som Jesper Vrangstrup skal sælge i dag, synes han kun er naturligt.


?Faktisk er forbrugerelektronikken normalt længere fremme end det professionelle udstyr, fordi professionelle producenter forlanger gennemprøvede teknologier, mens forbrugerne kræver nye modeller 3-4 gange om året. Derfor er det meget mere dynamisk at arbejde med forbrugerelektronik?, siger han.


Forretningen bliver på 150 kvadratmeter, hvilket rækker til en eksklusiv opstilling af de mest attraktive Sony-varer samt en Sony hjemmebiograf opstilling. Hele området skal bestyres af Jesper Vrangstrup og en enkelt ansat i fællesskab.


?Jeg har fundet en rigtig god medarbejder, som ligesom jeg er utroligt engageret i nytteværdien af produkterne. Kunden interesserer sig ikke for teknologierne bag, men vi skal kende dem, for at forklare, hvilken nytte teknologierne gør, og hvordan de bruges. Derfor vil jeg ikke ansætte sælgertyper, der er ligeglade med indholdet i produktet og som derfor giver en overfladisk vejledning?, siger Jesper Vrangstrup, der i løbet af få måneder regner med, at det også bliver nødvendigt at ansætte en person mere.


 


Kunder kører langt


Jesper Vrangstrup er overbevist om, at butikken kan blive en stor succes:


?Det bliver sværere og sværere at sælge standard-produkter, når kunderne kan finde dem billigere i dagligvarebutikkerne eller på Internettet. Derfor ser jeg, at den eneste vej frem er specialisering og satsning på mærkevarer med en høj grad af profilering og en høj grad af service. Jeg ved næsten alt, der er værd at vide om Sonys produkter, og jeg kunne ikke ønske mig en mærkevare med en højere profilering, så jeg er overbevist om, at jeg som Sony Center kan tiltrække kunder fra det meste af Nordsjælland fra Frederikssund og det nordlige Hornsherred i vest til Helsingør og Øresundskysten i øst.?


Jesper Vrangstrup tror godt på, at folk vil køre en lang vej for at komme til centeret, når de først har lært, at de her kan få markedets bedste præsentationer. Uanset om det er af små kameraer og bærbare musikafspillere eller om det er af den nyeste Bravia fladskærms-tv og store hjemmebiograf-anlæg.


Det nye Sony Center kommer til at ligge i en af Hillerøds hovedstrøg Helsingørgade lige op ad bymidtens centrale P-hus. Butikken får facade ud til henholdsvis gågaden Helsingørgade samt til Østergade ved P-huset og ISO.


 


Særlig høj kvalitet


Sony Centrene adskiller sig grundlæggende fra alle andre typer af butikker ved, at de udelukkende tilbyder Sony-varer, samt at personalet er specialiseret i at kunne svare på alle spørgsmål omkring Sonys produkter. Samtidig har butikkerne de vigtigste varer fra Sony stillet frem, så kunden får mulighed for at opleve varen inden køb. Centrenes høje grad af service betyder desuden, at man kan få produkterne leveret på hjemmeadressen, stillet op og justeret, så de passer til kundens smag og behov.


Jarl Øverby, der er direktør i Sony Danmark siger:


?Vi er utroligt glade for at få etableret en butik i Hillerød, så vi nu har hele København og det nordlige Sjælland dækket ind. Vi føler os overbevist om, at Jesper Vrangstrup har rigtigt gode chancer for succes med den gode beliggenhed og det store opland. Indtil nu har et Sony Center i hele Norden aldrig måttet dreje nøglen om, så vi er overbeviste om, at det også kommer til at gå godt i Hillerød.



Med seks butikker på Sjælland ser Jarl Øverby nu Jylland og Fyn som oplagte mål for den kommende indsats for at udbrede konceptet:


?Når det går så godt i butikkerne på Sjælland, er det kun et spørgsmål om tid, før vi åbner i andre dele af landet. Men vi stiller krav til beliggenheden og de visioner, som den enkelte indehaver besidder. Vi har nu gang i så mange andre projekter, at vi om 1-2 år vil være landsdækkende med Sony Centrene.



Det nye Sony Center åbner fredag den 27/1 Kl. 10:00  på adressen Helsingørgade 10, Hillerød.


Kilde: Sony pressemeddelelse


 



Jesper Vrangstrup lover der er varer i butikken til åbningen fredag d. 27/10 kl. 10


 


 


 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.