Forside * Nyheder

Skihop tilbage på DR1 nytårsdag

 



Efter at vi sidste år måtte undvære det traditionsrige skihop fra Garmisch-Partenkirschen nytårsdag, bliver der nu atter mulighed for at pleje eventuelle tømmermænd, eller tage trætheden, med lidt skisport på årets første dag.


Hvert år siden 1953 har verdens bedste skihoppere sat hinanden stævne nytårsdag, og skihopkonkurrencen i den sydtyske by er den mest prestigefyldte i skihopsæsonen. Og udover en lang række seere over hele verden, samler den også adskillige tusinde nytårsdvaske tilskuere i Tyskland.


DR har netop sikret sig rettighederne, så seerne på DR1 foreløbigt er sikret skihop den 1. januar 2009 og 1. januar 2010.


?Vi er meget glade for, at DR nu kan genoplive traditionen og sende direkte fra Garmisch-Partenkirschen. 2008 var det første år i en meget, meget lang række, hvor DR ikke sendte nytårsskihop. Det var et resultat af DRs økonomiske problemer, men vi fik rigtig mange reaktioner fra seere, der var kede af at gå glip af denne tradition, og derfor har vi nu valgt at forhandle en ny kontrakt på plads,? siger nyhedsredaktør Ninna Kokholm fra DR Medier.


Transmissionen varer syv kvarter, fra klokken 13.45 den 1. januar.


 


Kilde: DR

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.