Forside * Nyheder

To nye HD kanaler hos Canal Digital

 



TV 2 Film HD og BBC HD er de seneste tilbud, og de går i luften henholdsvis den 1. januar og i dag den 3. december. Med TV 2 Film HD er det første gang, en dansk public service-kanal bevæger sig så markant ind i HDTV-universet.

 

?Det er særdeles glædeligt at se, at TV2 har valgt at lancere en decideret HDTV-kanal. TV 2 Film HD er en spændende kanal, der helt sikkert vil vinde indpas i de danske hjem, hvor gode film uden afbrydelser er meget efterspurgte. Netop film er noget som seerne får ekstra glæde af at se i HD kvaliet. TV 2 sender desuden et vigtigt signal til omverdenen med deres nye HD-kanal fordi de, som public service-kanal, tager ansvar i den digitale udvikling. Vi er meget tilfredse med, at vi har fået en aftale på plads med TV 2 om den nye HD filmkanal,? siger Jens B. Arnesen, adm. direktør i Canal Digital Danmark A/S.

 

Den anden nye HDTV-kanal, der er ventet med stor spænding, er BBC HD. BBC er i forvejen kendt for sine prisbelønnede naturprogrammer, serier og dramaer. Men nu sættes prikken over i?et med BBC HD, som kun viser de allerbedste tv-produktioner i den absolut flotteste billedkvalitet. Canal Digital er den første distributør i Skandinavien, der kan tilbyde i alt fire nye kanaler fra BBC.

 

?Vi har hele tiden forventet, at 2008 var det år, HDTV for alvor ville slå igennem, og det har vist sig at holde stik. Hermed følger Danmark efter Sverige, som i 2006 også fik rigtig gang i HDTV-bølgen, da Sveriges Television valgte at tilbyde en HDTV-kanal til de svenske forbrugere. Fremkomsten af flere HDTV-kanaler falder sammen med, at Danmark står over for en større digitaliseringsproces, når det analoge antenne tv-signal stopper i efteråret 2009. Hvis man som forbruger ønsker at se tv i den ultra flotte HD-kvaliet, skal man dog være opmærksom på, at man ikke kan modtage de nye HDTV-kanaler via den almindelige tv-antenne fra DTT-nettet,? siger Jens B. Arnesen.

 

Med sine 11 HDTV-kanaler er Canal Digital Danmarks største udbyder af HDTV. Kanalerne, som blandt andre tæller Eurosport HD, Discovery HD, Kanal 5 HD og CANAL+ FILM HD, giver helt nyt liv til alt fra sportsoplevelser og naturprogrammer til lørdagsaften-storfilmen hjemme foran fladskærmen.

 

 

Kilde: Canal Digital
Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.