Forside * Nyheder

TV 2 lancerer minifilm på mobil og internet


Fra animationsserien ?Pinly og Flau?  (Illustration: recordere.dk)


 


Minifilmene er et forsøg på at nå ud til de såkaldte tweenagere – segmentet mellem børne- og teenageårene – ved at lave helt korte film, som de kan se på de platforme, hvor de er, nemlig på mobiltelefonen og på nettet.


I første omgang drejer det sig om ni film, der på grund af hver sit unikke greb og indhold er udvalgt og støttet af TV 2 og Det Danske Filminstitut (DFI). Filmenes succes er dog brugerbestemt, idet det er de unge selv, der skal downloade dem og sende dem videre til hinanden.


“Det er første gang, vi laver et projekt som dette på TV 2, og vi har allerede lært utrolig meget gennem det sidste halve års researchproces samt den erfaring, vi indtil videre har indhentet. Minifilm skal derfor anses som en case, hvor det er i vores interesse at undersøge, om vi kan nå ud til en målgruppe, der kan være svær at ramme, ved at producere indhold direkte til nettet og mobilen,” siger Stine Ravn, projektleder i TV 2s programafdeling, og tilføjer:


“Vi har i samarbejde med DFI udvalgt de kortfilm, vi mener, indholdsmæssigt vil ramme målgruppen bedst og har størst potentiale for at blive spredt. Men det er i sidste ende børnene, der bestemmer, hvorvidt de mener, filmene er så underholdende, at de vil sende dem rundt til vennerne.”


Filmene kan de unge se på www.teddy.tv2.dk/minifilm og i DFI Pressroom eller ? takket være et samarbejde med teleudbyderne TDC, Telia og 3 (ved Guld- eller TV 2-pakke) ? på deres mobiltelefoner, uden at de takseres for datatrafikken, hvis de sender en SMS med ordet MOBILFILM til 1234 (alm. trafiktakst). Fra Telia og 3 downloades filmene til mobilen, og de små film kan derefter via BlueTooth deles med vennerne i skolegården.


 


Kilde: TV 2

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.