Forside * Nyheder

Løse strømforsyninger til Densen grejet


 


Densen introducerer nu Densen DNRG.


Sig navnet hurtigt:  DNRG …….. :  The Energy.


Densen DNRG er en avanceret ekstern strømforsyning der passer til de fleste af Densens produkter. Den kan tilsluttes til alle Densens nuværende integrerede forstærkere, alle Densen Tunere, og Densens top forforstærker: B-250.


Densen DNRG er i et kabinet på størrelse med Densens DP-Drive, det vil sige et kabinet der er ¼ af bredden på en normal Densen forstærker. Densen DNRG kan leveres i enten sort eller Albino finish. Den leveres komplet incl strømforsyningskabler for tilslutning til Densen apparater. DNRG indeholder trafo, reguleringer og over 100.000uF i form af custommade Densen kondensatorer, og udgør en stor forbedring for ethvert Densen apparat den tilsluttes.


Udviklingen af DNRG har stået på i flere år, hvilket nærmest lyder groteskt, men den blev første gang officielt nævnt for over 5 år siden. I den tid er den forfinet gennem en langvarig process, der har sikret at forbedringen er tydelig på ethvert Densen apparat den tilsluttes. Forbedringen er så tydelig at den langt overgår prisen på DNRG, og forbedrer lyden på alle væsentlige parametre, dynamik, detaljer, stereoperspektiv, gennemsigtighed og musikalitet, til en endnu mere letflydende præsentation af musikken.


Densen DNRG introduceres til en pris af Dkr 5000,- og fås gennem HiFifreaks


 


Kilde: HifiFreaks.dk

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.