Forside * Nyheder

Brugte gadgets i høj kurs


Handlen med brugte gadgets er steget med mere end 50 procent det seneste år. De mest populære er iPhones, Wii og Xbox, viser nye tal fra dba.dk

Danskerne vil ikke undvære smarte gadgets, men meget tyder på, at finanskrisen afholder mange fra at købe nyt. Nye tal fra dba.dk, der er Danmarks største handelsplads på internettet, viser nemlig, at handlen er steget voldsomt. Højdespringerne er spillekonsollerne Wii og Xbox, der bliver handlet 60 procent mere end for bare et år siden.

På dba.dk er man ikke i tvivl om, at den økonomiske nedtur er medvirkende til udviklingen:

“Der er 20, 30 måske 50 procent at spare ved at købe nyere brugte gadgets, og som tiderne er, regnes det for både fornuftigt og klogt at tænke sig om, når man handler. Det er i dag helt acceptabelt at få de smarte ting, selvom de er brugte.” siger direktør på dba.dk, Claus H. Andersen.

Den store efterspørgsel på brugte gadgets understreges ved, at fx bærbare, mobiltelefoner og spillekonsoller i gennemsnit sælges dobbelt så hurtigt som andre varegrupper på dba.dk.

Danskernes lyst til at handle brugt er generelt eksploderet. På dba.dk er handlen steget med 23 procent de seneste fire måneder. Nu handler mere end 1,1 million danskere med hinanden hver måned på dba.dk, der for nylig har indført synlige kontaktoplysninger på alle annoncer.


 


Kilde: DBA pressemeddelse

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.