Forside Styling Layout: Uden komm.

Bang & Olufsen lancerer TV med indbygget Blu-ray afspiller


Bang & Olufsen lancerer TV med indbygget Blu-ray afspiller


Det imponerende BeoVision 7 40 LCD tv fra Bang & Olufsen er nu blevet opdateret med en integreret Blu-ray afspiller, 100 Hz billedteknologi og et DVB-HD modul, hvilket gør dette tv endnu mere fleksibelt.


BeoVision 7 40 har altid været et avanceret tv-koncept, men med implementeringen af Blu-ray afspiller og DVB-HD modul tilbyder dette tv fra Bang & Olufsen helt nye muligheder. BeoVision 7 40 understøtter den højeste kvalitet af videoformater og giver desuden valgfrihed mellem en overflod af placeringsmuligheder og forskellige højttalere. Ekstraudstyr i form af Blu-ray afspilleren og DVB-HD modulet giver flere muligheder for perfekt tilpasning til den enkeltes behov. Endelig kan det omfattende tilslutningspanel bruges til at udvide systemet, hvilket giver masser af integrationsmuligheder og gør BeoVision 7 40 til hjemmets midtpunkt.


Integreret Blu-ray afspiller
Det optiske dvd-drev i BeoVision 7 40 erstattes af en indbygget Blu-ray afspiller, der fås som ekstraudstyr. Muligheden for at vælge en løsning, hvor Blu-ray afspilleren er indbygget, er ret enestående, og Bang & Olufsen er en af meget få leverandører, der tilbyder dette. Blu-ray afspilleren har den såkaldte BD-Live funktion, der giver adgang til nogle ekstra, interaktive funktioner via internettet, f.eks. filmtrailere.


Optimeret billedoplevelse
BeoVision 7 40 indeholder den raffinerede Bang & Olufsen videoplatform, der giver adgang til nogle af de bedste videosignalbehandlere på markedet. Bang & Olufsen har desuden tilføjet dobbelt billedopdateringshastighed (100 Hz) og bevægelsesoptimering. I BeoVision 7 40 har denne fordobling af opdateringshastigheden i forhold til almindelige LCD tv derfor minimeret det slør, der opstår ved billeder i bevægelse.


Vælg selv din højttaler
Selvom BeoVision 7 40 er et fladskærmsfjernsyn, er lyden alt andet end flad. Uafhængigt af brugerindstillingerne giver fjernsynet den bedste lyd i alle situationer. BeoVision 7 40 kan tilpasses den individuelle opsætning i hjemmet, og der er to dedikerede højttalere at vælge mellem.


BeoLab 7 2 er stereohøjttaleren, der er designet som et ægte hi-fi-højttalerkoncept optimeret til tv-lyd. BeoLab 7 4 er centerhøjttaleren, der er optimeret til at være en del af en fantastisk surround sound oplevelse.


DVB-HD modul (ekstraudstyr)
DVB modulet (Digital Video Broadcasting) er blevet opgraderet til DVB-HD til modtagelse af programmer i High Definition (HD). Dette modul er monteret på videoplatformen til BeoVision 7 40, hvilket betyder, at signaler i Full HD bliver vist i knivskarp kvalitet på fjernsynet. Modulet understøtter modtagelse af både antennesignaler og signaler fra udvalgte udbydere af kabel-tv.



Mange placeringsmuligheder
BeoVision 7 40 er designet specielt med henblik på gulvplacering. Det giver fleksibilitet, idet fjernsynet kan drejes og vippes via Beo5 fjernbetjeningen. BeoVision 7-40 tilbyder dog også nogle alternative placeringsmuligheder såsom placering tæt på en væg eller på et bord. Seks forskellige farver giver yderligere valgfrihed: sølv, sort, mørkegrå, rød, blå og den nye gyldne farve.


Kernen i det intelligente hjem
BeoVision 7 40 er kernen i det intelligente hjem, da der er rig mulighed for at kombinere sine lyd- og billedoplevelser med hjemmets Home Automation System. Home Automation bliver mere og mere interessant for mange af Bang & Olufsens kunder, og de avancerede brugerflader gør det i dag muligt at betjene hele hjemmets AV- og Home Automation udstyr med én og samme fjernbetjening: Beo5. På den måde er det muligt at styre belysningen og få adgang til tyverialarmer, aircondition, gardiner og poolafskærmning ? for blot at nævne nogle få af de utallige muligheder.



Tekniske specifikationer


DESIGN David Lewis
MÅL (B x H x D)/VÆGT 107,5 cm × 68 cm × 18 cm + stand/ca. 45 kg
KABINETOVERFLADE Sort, blå, mørkegrå, rød, sølv eller gylden
NETSPÆNDING 200-240 V/100-127 V


BILLEDE:
KONTRASTSKÆRM 40? TFT LCD-skærm (16:9) med antirefleksbehandling
OPLØSNING 1920 × 1080 (Full HD)
OPDATERINGSHASTIGHED 100 Hz/120 Hz
HVID LUMINANS
(MIDT PÅ SKÆRMEN) typ. 500 cd/m2
KONTRASTFORHOLD
(MIDT PÅ SKÆRMEN) typ. 3000:1
REAKTIONSTID typ. 6 ms
SYNSVINKEL typ. +/-89° både lodret og vandret
TV-SYSTEM: Afhængigt af type og opsætning:
B/G
B/G/L/L?/I/D/K
B/G/M/I/D/K
PAL, SECAM, (NTSC på AV)
INDSTILLING 99 programmer, automatisk indstilling, programflytning og automatisk navngivning
STEREO A2 + Nicam
SURROUND SOUND-SYSTEMER Dolby Digital 5.1/6.1 EX, DTS 5.1. DTS ES 6.1, Dolby 7.1 EX, Dolby Pro-Logic ll/llx, DTS Neo:6, AAC
MENUSPROG Engelsk, dansk, hollandsk, spansk, italiensk, tysk, fransk og svensk
BLU-RAY Indbygget (ekstraudstyr)
AFSPILNING Blu-ray video, dvd-video, VCD, CD-DA, CD-R, CD-RW, Multistandard PAL/NTSC
BLU-RAY REGION Afhænger af land
HØJTTALERE: BeoLab 7 2 eller BeoLab 7 4


TILSLUTNINGER:
ANTENNEINDGANGE 2 × hunstik
PUC-UDGANGE 7 × minijack
AV1-6 5 x CVBS, 1 x S-Video, 2 x komponent,
4 x HDMI, 1 x VGA, 5 x L/R, 5 x SPDIF (koaksial)
OPTAGEUDGANGE 2 × CVBS, 2 × L/R
PROJEKTORUDGANG, FRONT 1 × DVI-D
STEREOHOVEDTELEFONER 1 × minijack
BEOLINK Master Link
BEOLINK VIDEOFORDELING Modulatorudgang
HØJTTALERUDGANGE 7 × Power Link
DIGITALE AUDIOINDGANGE 5 × phono (koaksial), 4 × HDMI
EKSTERN IR-MODTAGER Minijack
PC-INDGANG VGA/HDMI
DVB DVB-HD modul
TILSLUTNING AF MOTORSTAND 5-polet DIN-stik


TILBEHØR Bordstand, motoriseret bordstand, motoriseret gulvstand, motoriseret vægbeslag og fast vægbeslag


PRIS fra DKK 62 995,-

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.