Forside * Nyheder

Frank Arnesen skal markedsføre Canal Digital


Frank Arnesen skal markedsføre Canal Digital


Canal Digital har hidtil haft stærke tilbud til kunderne, når det gælder international top-fodbold, men kan nu for første gang også glæde sine kunder med masser af kampe fra den danske Superliga. Samarbejdet med Frank Arnesen skal således sende et klart signal om, at den bedste danske fodbold nu også kan opleves hos Canal Digital.

?Det er usædvanligt at få lov til at bruge en person som Frank Arnesen til en kommerciel kampagne, og vi er meget begejstrede for at han har villet være med til det,? fortæller Marketingdirektør Solveig Thrane Møller fra Canal Digital:

?Vores mål med kampagnen er at få slået fast med syvtommersøm, at Canal Digital kan vise nogle fantastisk attraktive fodboldkampe ? også fra den danske Superliga. Og samtidig vil vi gerne kommunikere, at vi er Danmarks førende udbyder af tv i den formidable HD-kvalitet. Med kampagnen vil vi vise, at vi tager både HD og vores kunder seriøst. Et centralt budskab er således, at HD-kvaliteten nu er tilgængelig for alle vores kunder og ikke skal tilkøbes via ekstra tv-pakker. Det er unikt i den danske betalings tv-branche.?

Frank Arnesen har ikke deltaget i en kommerciel kampagne de sidste 25 år, og siger om sin deltagelse i den kommende Canal Digital kampagne:

?Jeg har sagt ja til at være med, fordi jeg synes det er en kampagne, der holder vand. Den er professionel og gennemført, og det er selvfølgelig meget vigtigt for mig kun at medvirke i noget, jeg kan stå inde for. Jeg befinder mig dagligt i en verden, der handler om professionel fodbold, og her spiller tv en stor rolle. Jeg følger alle Chelseas udekampe, og jeg ser alle vigtige kampe i blandt andet Premier League på tv ? så jeg går selvfølgelig efter den bedste billedkvalitet, der gengiver hele stemningen omkring fodboldkampene på den mest intense måde.?

Canal Digitals kampagne går i luften den 4. maj, hvor Frank Arnesen blandet andet deltager i et helt nyt tv-spot optaget på den legendariske fodboldarena Stamford Bridge, hvor Chelsea har hjemmebane.


Kilde: Canal Digital

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.