Forside * Nyheder

Første anmeldelse af Beovision 10


Forventningerne til Beovision 10 var meget høje. Den første danske anmeldelse er nu på gaden, og der uddeles stor ros.


Bag anmeldelsen står Rasmus Larsen fra hjemmesiden flatpanels.dk, en hjemmeside der har specialiseret sig i netop fladskærme, og dette lige fra computer skærme op til fladskærms-tv som netop Beovision 10.


Og han har de store ord fremme denne gang, og slutter med at give TV’et hans bedste anbefaling.


“Sammenfatter vi den smukke billedkvalitet og det sublime lydsystem / indbygget surroundforstærker, med en udførlig byggekvalitet og kvalitetsmaterialer, og samtidig tillægger den betragtning, at BeoVision 10 er skabt som et møbel til hjemmet, er der tale om et fantastisk produkt fra B&O.


Og selv om BeoVision 10 måske er det Tv der er kommet hurtigst gennem B&Os udviklingsafdeling, skinner det på ingen måde igennem på produktet. Man fornemmer et dedikeret arbejde fra B&O, og den minutiøse tilgang til tingene fra folkene i Struer, skaber et BeoVision 10, der er helt i topklasse.”


Beovision 10 anses af flere som den model, der kan være med til at vende skuden for B&O, og dette må være endnu en byggeklods til det projekt. For vi har allerede set at Beovision 10 vinder hjerter hos B&O slutbrugere, men når det også vinder hjertet hos anmeldere som Rasmus Larsen, så står B&O måske endelig med det guldæg de har søgt efter.


Næste “problem” for B&O bliver så måske, om produktionen kan følge med efterspørgslen.


Læs anmeldelsen af Beovison 10 her

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.