Forside * Nyheder

Loewe introducerer eget rack system


Loewe introducerer egen rack produktserie


Hos Loewe er eksklusive løsninger i højsædet. Det gælder også, når det drejer sig om optimal rumintegration og placering af Home Entertainment produkter i hjemmet. De nye Loewe Individual Rack systemer er designet til at skabe perfekt rumintegration for Loewes produkter: Uanset om der er tale om fladskærms-tv i produktserierne Art, Connect og Individual eller om det gælder udvalget af Loewe lydsystemer, som f.eks. højttalere, subwoofere og afspilningsanlæg som; AudioVision med integreret dvd-afspiller eller Blu-ray afspiller BluTech Vision Interactive. I Loewe Rack er det muligt at skjule kabler fuldstændigt. De første to versioner af Loewe Rack lanceres i december 2009. Det drejer sig om Loewe Rack i to forskellige størrelser og i tre forskellige farver.


Perfekt rumintegration
Individual Rack 110.30 fremstår imponerende elegant. Med et let tryk på frontafdækningen åbnes en letkørende udtræksskuffe i hele rack´ets bredde. Den nederste del af udtræksskuffen er beregnet til opbevaring af film- og musikmedier, mens der i de øverste to rum kan placeres periferienheder som f.eks. Loewe AudioVision og Loewe BluTech Vision Interactive. Som en udsøgt detalje kan periferienhederne forbindes nemt og enkelt med tv´et, der placeres oven på rack´et, på en måde, så ingen kabler er synlige. Og med en enkelt Loewe systemfjernbetjening kan både tv og periferienheder betjenes som ét samlet system. Individual Rack 110.30 (bredde 110 cm) passer til Loewe tv i produkt-serierne Art og Connect i skærmstørrelser fra 32″ til 42″.


Komfort til dit Home Entertainment-system
Endnu mere fleksibilitet får du med Individual Rack 165.30. Bag frontlågen, der løber i rack´ets fulde bredde (165 cm), er der ikke alene plads til film- og musikmedier, men også til forskellige Loewe periferienheder, og derudover er rack´et blandt andet forberedt til integration med Individual Sound-subwoofer. Alle komponenter i Loewe Home-Entertainment-systemet kan således anbringes perfekt, og kan desuden betjenes med én enkelt Loewe systemfjernbetjening. Og så kan også den elegante Loewe fjernbetjening i øvrigt opbevares i rack´et, i den filtforede skuffe bag frontlågen. Individual Rack 165.30 (bredde 165 cm) er især velegnet til Loewe Individual fladskærms-tv i størrelser fra 32″ til 46″.


De to rack-varianter; Individual Rack 110.30 og Individual Rack 165.30 i minimalistisk og elegant design og forarbejdning, leveres i farverne Krom Sølv, Sort Højglans og Hvid Højglans og kan allerede nu bestilles hos vore forhandlere.


Kilde – Pressemeddelse Loewe Danmark

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.