Forside * Nyheder

De japanske producenter tror på 3D

 


 


3D var stort på CES, og ikke uden grund. De japanske elektronik firmaer vil aktivt bruge 3D i kampen mod koreanerne.


Mange stiller spørgsmålstegn ved 3D. Kan de bruges til noget, virker det godt nok, og får vi det overhovedet ind i hjemmet i en ordentlig kvalitet?  Ja, hvis man spørger de japanske elektronikvirksomheder.


De koreanske producenter, Samsung og LG, er i hård konkurrence med store japanske elektronik virksomheder som Panasonic, Sony, Toshiba og Sharp. I følge de seneste tal fra DisplaySearch er Samsung den største producent af fladskærms-tv, efterfulgt af LG, Sony, Panasonic og Sharp.


Nu vil japanerne bruge 3D til at tilbageerobre markedsandele fra koreanerne. Panasonic satser på at de bedste 3D teknologier kan booste salget af fladskærms-tv op til over 30 mio. enheder per år, og deres nye store plasma fabrik i Amagasaki, skal derfor også bruges til produktion af 3D plasma displays.


Det er planen at Panasonic lancerer 3D på plasma TV fra 50″ og opefter, og senere følger LCD TV. De første 3D TV fra Panasonic lanceres her i foråret i både Europa, Japan og USA. Men Panasonic bliver ikke ene om konkurrencen. Alle de store fabrikanter viste 3D TV og 3D blu-ray frem på årets CES udstilling, og flere af dem lancerer 3D i år også.


Panasonics løsninger til 3D, med de dyre aktive shutter briller, der kan koste op mod 1000 kr/par, var dog teknologisk overlegne både på IFA i september og CES her i januar. Det er Panasonics teknologi, med 3D plasma og aktive shutter briller, som leverer den mest overbevisende 3D oplevelse til hjemmet lige nu.


Desværre er det ikke muligt at gengive 3D oplevelser på hverken web eller internet video, det kan kun opleves personligt igennem 3D brillerne. Men nedenfor er par videoer, der giver hhv. en tour rundt på 3D sektionen af Panasonics stand på CES 2010 og viser deres 3D blu-ray.


 





En kvik-tour rundt i “3D universet” på Panasonics stand på CES 2010





Panasonics 3D blu-ray på CES 2010


 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.