Forside Styling Layout: Uden komm.

Anmeldelse af ABEO digital kabel-tv box


ABEO AB ? DVBC 1, digital kabel-tv modtager med USB optagelse.


 


Indledning


Udbuddet af DVB-C digital tunere til brug på kabel TV har været relativt begrænset. Alternativet til bokse fra f.eks. YouSee og Stofa har derfor gjort denne DVB-C boks ret spændende.


De etablerede udbydere holder en rimelig høj pris på deres tilgængelige bokse, til gengæld leveres disse også med et antal features, som den anmeldte boks ikke kan opfylde.


Samtidig er det af sagens natur umuligt at tilkøbe kanaler udover hvad der indgår frit i forhold til det man som kabel TV abonnement har tilgængeligt. Boksen er således ikke forsynes med et ?Smart Card slot?.


På grund af tidspres ved anmeldelsen har jeg valgt at fokusere på billede og lyd samt de væsentligste hovedfunktioner.


 


Design


Designet er ganske nydeligt, og kvaliteten af samlinger m.v. synes også ganske pænt.  Fronten er forsynet med et rimelig stort display, og karakterne her er tydelige. På fronten findes desuden et antal betjeningsknapper til tænd/sluk, menu, exit og enter (fra menupunkter) samt volume – og kanalstyring.


Fjernbetjeningen afspejler enhedens pris, men betjeningsknapperne er ganske logisk opbygget, og fjernbetjeningen i sig selv virker fint.


 



 


Menuer


Menuerne er ganske fornuftigt opbygget og virker overskuelige og praktiske.


Når det så er sagt, så  minderne kvaliteten og præsentationen af menuerne mig en del om de menuer der fandtes på f.eks. VHS videooptager for en del år tilbage.


 





 


Funktionalitet, billed- og lydkvalitet m.v.


Opstarten af boksen er ganske nem, og meget få indstillinger skal indtastes. Kanalsøgningen er nem, men informationerne og søgningsstatus virker for mig lidt uoverskuelige. De fundne TV-kanaler præsenteres i vilkårlig rækkefølge, men disse kan senere sorteres efter favoritkanaler.


Jeg havde kun mulighed for at optage til en memory stick, men selv funktion fungere godt, og det optagne gengives tilsvarende det signal/billede som der blev optaget fra.


Billedkvaliteten er ikke blandt det bedste. Billedet fremstår ret uskarpt, uden dynamik, og virker i det hele taget noget sløret og farveløst. Observationen gælder også for danske TV-kanaler som DR1 og DR2, som jo normalt fremstår i en glimrende kvalitet. Jeg kiggedeogså på DR HD som præsenteres meget lidt HD- agtigt. For en sikkerheds skyld kryds checkede jeg med billedet på min Samsung boks, og her var billedet helt i orden.


Hvad som gælder for billedkvaliteten gælder desværre også for lyden.  Her skuffes man over manglende detaljer, og det virker som om frekvensområdet er ret begrænset.


 



 


Tilslutninger


På boksens bagside kan man tilslutte:


HDMI
USB enhed
Antenne ind/ud
Video
Coaxial
Scart.
På bagsiden findes desuden en vippeafbryder.


 



 


Konklusion


ABEO AB ? DVBC 1 er desværre ikke umiddelbart noget alternativ til f.eks. YouSee´s digitalbokse såfremt man værdsætter en god digital billedkvalitet. Boksen er simpelthen i mine øjne ikke rigtigt noget match for de bokse som kabel udbyderne selv udbyder. Det havde ellers været rart med et billigere og mere simpelt alternativ, for de brugere som ikke har behov for de tjenester som ellers udbydes, såsom start forfra, cinema osv.


Optagelse på USB enheder er smart, og optagelserne krypteres ikke. Det betyder at de kan flyttes over på og afspilles fra en PC.


Boksen leveres i en emballage som i farver giver lidt henvisninger til YouSee´s, men boksen har intet med YouSee at gøre.


Den sælges for kr. 799,- i ALDI (fra d. 20/2 2010)


 


Spørgsmål


Der er oprettet et emne i forummet, for spørgsmål til denne modtager.


Spørgsmål til anmeldelse af ABEO digital kabel-tv box


 


Specifikationerne