Forside * Nyheder

Boxer har 45.000 kunder

 


Boxer fik ikke den start på det danske marked, som selskabet havde håbet.


Det har hidtil været hemmeligholdt, præcis hvor mange kunder Boxer havde erhvervet i Danmark. Det eneste vi vidste – indtil i dag – var at 30.000 husstande var for lavt sat, men at delmålet om 100.000 hustande ved årsskiftet heller ikke var nået.


Der har været flere gæt fremme, men dem der gættede på 45.000 husstande ramte rigtigt.


“Da Boxer kom i gang 1. november, havde vi oplevet stor forhåndsinteresse, inden vi overhovedet havde lanceret vores tv-pakker, og med 100.000 danskere som kunder to måneder senere siger det mig, at der er et stort behov for at kunne købe et mindre antal tv-kanaler og slippe for at tage 30-50 tv-kanaler for 400 kr. om måneden,” siger adm. direktør Steen Ulf Jensen i pressemeddelelsen, udsendt sent fredag.


De 100.000 danskere skal omregnes til ca. 45.000 hustande.


Boxers antal af kunder er lavere end Steen Ulf Jensen havde håbet, og han fortæller at “… konkurrencen er benhård, og Boxer er en ny og lille aktør i forhold til vores store, veletablerede konkurrenter. Det har påvirket kundetallet”.


 


Konkurrence fra DR


“Vi er også ramt af, at antallet af free-to-air kanaler (fra DR, red.) er langt flere, end først antaget; også noget flere, end Boxer i starten konkurrerede imod i Sverige. Men vi fastholder vort langsigtede mål for antal abonnenter,” udtaler han til Mediawatch.


Målet er angiveligt at ramme 300.000 abonnenter i løbet af de 12 år, koncessionen varer, erfarer Mediawatch.


 


Sejt træk forude


Steen Ulf Jensen ser frem til at kapre kunder i løbet af 2010.


“Kampen om tv-kunder handlede i efteråret kun om pris. I de næste mange måneder skal vi tale om tv-kanaler og om små tv-pakker. Og der tror jeg, at vi vil vinde nye kunder. Men det er som vi hele tiden har sagt: et langt sejt træk.”


Hustande med egen antenne er fortsat Boxers vigtigste målgruppe. For dem er det langt lettere at blive kunde hos Boxer, end hos nogen anden tv-udbyder.


 


Kilde: Mediawatch

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.