Forside * Nyheder

Nu kommer Oppo BDP-80


Oppo BDP-80 – Tryk på billedet for et større


 


Nu kommer lillebror til den populære blu-ray afspiller BDP-83 fra Oppo.


Efter den overvældende succes med BDP-83, der af mange udråbes til markedets bedste blu-ray afspiller, introduceres nu det nyeste skud fra Oppo, BDP-80.


BDP-80 bringer en stor del af de funktioner og kvaliteter der gør BDP-83 populær, ned i en lavere prisklasse. Dermed sætter Oppo igen standarden for hvor høj kvalitet du kan opnå til yderst rimelige penge.


 



Oppo BDP-80 bagfra – Tryk på billedet for et større


 


BDP-80 er en fuldt udstyret blu-ray afspiller med BD-Live 2.0, og afspiller alle gængse fomater, inkl. SACD og DVD-Audio. BDP-80 benytter samme Mediatek dekoder som BDP-83, men hvor BDP-83 benytter ABT skalering, nøjes BDP-80 med den indbyggede skalering i Mediatek chippen.


BDP-80 har imidlertid beholdt de fleste øvrige features fra BDP-83, herunder mulighed for source direct, flytbare undertekster og HDMI 1.3 med Deep Color. Desuden er der USB indgang for og bag, som kan benyttes til afspilning af forskellige typer af media filer.


På lydsiden har BDP-80 fuld understøttelse af alle formater, med såvel bistream-output samt indbygget dekodning af Dolby TrueHD og DTS-HD. Disse formater kan leveres over HDMI, eller konverteres til 7.1 analog lyd. SACD kan som på BDP-83 leveres som DSD via HDMI.


Den betjeningsmæssige del er også i top, med en enkel, pæn og brugervenlig menu, og lynhurtig opstart og indlæsning af skiverne. En lækker detalje under opsætningen er at hele setup-menuen kan tilgås uden at standse afspilningen.


 



Oppo BDP-80 – Tryk på billedet for et større


 


BDP-80 eller BDP-83?


BDP-80 leverer præcis samme overlegne billede- og lydkvalitet ved afspilning af blu-ray via HDMI, og har du en god scaler (f.eks. DVDO Edge), giver Source Direct funktionen dig mulighed for at udnytte denne optimalt. Vi anbefaler fortsat BDP-83 eller BDP-83 SE hvis du ønsker verdensklasse opskalering af dine DVD-film, eller benytter de analoge lyd-udgange – eller bare vil have en lækrere, mere solid konstruktion.


Hvis budgettet ikke rækker til BDP-83, giver BDP-80 under alle omstændigheder den bedste kombination af billede- og lydkvalitet til prisen, uanset dine behov, fortæller importøren.


 



Den nye fjernbetjening (t.h) – Tryk på billedet for et større


 


Pris og tilgængelighed


BDP-80 leveres kodefri på såvel blu-ray som DVD (med manuel omskiftning på Blu-ray), med to års garanti.


Er tilgængelig nu. Pris kr. 3.199,-


 


Kilde: Medlyd / AV Precision

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.