Forside * Nyheder

TDC TV og YouSee web-tv får CANAL9

        


TDC og YouSee kan fra i dag tilbyde CANAL9 til kunder på IP TV og Web-TV også. Så nu kan alle kampene fra Sydafrika følges.


Tirsdag åbnede TDC og YouSee for CANAL9 på flere platforme. Det er kunder på TDC TV, som er TV via bredbånd, og kunder på YouSee web-tv som er TV via internettet, der hermed får adgang til alle de resterende VM-kampe med danske kommentatorer.


Canal 9 viser herudover masser af sport som f.eks. SAS Liga fodbold, italiensk Serie A fodbold, håndbold og kampsport samt masser af gode film og serier.


?Vi er glade for, at vi sammen med Canal 9 har fundet frem til en god løsning, der forhåbentlig kan få vores HomeTrio-kunder i endnu bedre VM-stemning,? siger Jens B. Arnesen, direktør for TDC TV.


Alle kunder med TDC’s HomeTrio får automatisk mulighed for at se Canal 9 uden ekstra omkostninger frem til 2. august 2010. Herefter kan man tilvælge kanalen for 39 kr. per måned, hvis man har HomeTrio Familie eller Viasat-pakken.


På YouSee Web-tv er CANAL9 blevet en del af standard udbudet på nu i alt 24 kanaler.


 


Kilde: TDC / YouSee

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.