Forside * Nyheder

Rygte: Ny mindre iPad på vej


Apple arbejder angiveligt på en ny og mindre iPad, der skal være klar til julesalget.


Som så ofte før med tidlige Apple nyheder, så er der tale om rygter. Men da oplysningerne stammer fra en artikel i den taiwanske avis Economic Daily News, vurderes de at være gode nok.


Economic Daily News kunne nemlig, som et af de første medier i verden, fortælle om nyheden om den nuværende iPad. De fleste af Apples produkter produceres på samlebåndsfabrikker i Taiwan, så avisen er tæt på sine kilder.


Den nuværende iPad har en 9,7″ stor skærm. Den nye iPad bliver mindre og skulle få en 7″ skærm. Det er allerede kommet frem at firmaet Chimei Innolux har vundet en ordre til Apple på netop 7″ LCD-paneler, af samme type som benyttes i iPad og de nye iPhones (IPS = in-plane switching).


Rygtet siger at den nye mindre iPad skal være klar til julehandlen.


Apple har solgt 3,3 mio. af den nuværende store iPad, men har problemer med at følge med efterspørgslen. Det er derfor den endnu ikke er kommet til salg herhjemme.


 


Kilde: Computerworld

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.