Forside * Nyheder

Alarmerende nyhed fra TDC


Alarmerende nyhed fra TDC


Den 1. november lancerede TDC for første gang en alarm til privatkunder, der skal erobre markedet på samme måde som Play gjorde det med elektronisk musik og HomeTrio gjorde det på IPTV.


?Vi vil gerne væk fra diskussionen om hastighed på bredbånd og i stedet tale om alle de ting, dit bredbånd derhjemme kan bruges til. Det handler ikke længere kun om at sælge infrastruktur og båndbredde til danskerne, men om at sælge indhold og oplevelser,? siger Jesper Theill Eriksen, koncerndirektør for TDC’s privatforretning. .


Se indbruddet på mobilen
Går alarmen hjemme hos dig, får du og op til fem andre mennesker besked med det samme via en sms og en mail. I den store alarmpakke er der inkluderet en videoovervågning, hvor du får tilsendt et videolink, så du kan se, hvad der sker hjemme hos dig.


?Som noget ret unikt kan man f.eks. sætte naboen på alarmlisten, så han eller hun hurtigt kan gå over i huset og se, hvad der sker. Fordi både du og naboen får direkte besked via sms og e-mail samt et videolink, kan man hurtigt tage fat i politiet, uden at skulle vente i halve eller hele timer på, at en vagtmand dukker op,? forklarer Jesper Theill Eriksen.


Ifølge politiets statistikker var der 86.509 anmeldelser af indbrud i beboelser i 2009, hvilket var en stigning på 31,6 procent i forhold til 2007.


Fakta om TDC PrivatAlarm
TDC PrivatAlarm Basic
Anbefales til lejligheder og mindre huse/sommerhuse på op til 120 m2. Pakken indeholder 1 betjeningspanel, 1 dørkontakt, 1 rumcensor, 1 fjernbetjening, 1 centralenhed og alarmskilte.


Oprettelse: 499,- i resten af 2010. Fra 2011 koster oprettelse 999,- kr.
Abonnement: 99,- per måned og så længe man har alarmen, hvis man køber den i 2010. Køber man først i 2011, koster det 149,- kr. per måned.


TDC PrivatAlarm med videoovervågning
Anbefales til lejligheder og huse/sommerhuse på over 120 m2. Pakken indeholder 1 betjeningspanel, 2 dørkontakter, 2 rumcensorer, 2 fjernbetjeninger, 2 tænd/slukenheder til lyser, 1 IP-videokamera, 1 centralenhed og alarmskilte.


Oprettelse: 999,- i resten af 2010. Fra 2011 koster oprettelse 1.999,- kr.
Abonnement: 149,- per måned, så længe man har alarmen, hvis man køber den i 2010. Fra 2011 koster 199,- kr. per måned.


Kilde: pressemeddelse, TDC.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.