Forside * Nyheder

TV3 kommer i HD – i Sverige


Viasat har annonceret at TV3 kommer i HD. Gælder det mon også den danske TV3?


Herhjemme har vi kanalen 3+ i HD, men TV3 er – som så mange andre danske kanaler – endnu kun at finde i standard kvalitet (SD).


I Sverige har Viasat nu annonceret, at TV3 kommer i en HD version per 1. marts 2011. Den nye HD kanal bliver tilgængelig på Viasats parabolplatform samt på Boxer i Sverige.


Dermed er også de svenske Boxer kunder heldigere stillet, end Boxer kunder i Danmark der endnu må kigge langt efter HD kanaler.


TV3 HD i Sverige bliver et spejl af SD kanalen, og vil sende udsendelserne  i HDTV kvalitet hvor muligt. Det betyder serier som The Mentalist, NavyCIS mm.


Så bliver det spændende at se, om der også er en HD version på vej af den danske TV3.


 


Kilde: Viasat Sverige

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.