Forside * Nyheder

USA amok i TV kiggeri


Sony Google TV findes endnu kun i USA


 


Her er forklaringen på hvorfor USA har så mange fede TV tjenester. De bor inde foran det TV!


TiVo, Netflix, 3D kanaler, Google TV. Amerikanerne oversvømmes med TV tilbud, som vi ofte kun kan sukke efter. Men det skyldes ikke alene at USA er et stort marked. Amerikanerne bor nærmest foran hjemmets TV apparater.


Den seneste undersøgelse fra The Nielsen Company (USA’s svar på Gallup) viser at amerikanerne ser TV hele 35,6 timer om ugen i gennemsnit. Det er næsten en hel arbejdsuge foran tossekassen, for hver eneste af de over 300 mio. indbyggere.


Omregnet er det 575 mia. timers TV om året!


Til sammenligning satte danskernes TV forbrug rekord for 3. år i træk i 2010, men vi kan kun mønstre godt 23 timer per uge hvilket svarer til 6,75 mia. timers TV per år.


Så selvom der kun er godt 55 gange flere amerikanere end danskere, så forbruger de 85 gange flere TV-timer i USA end i Danmark.


 


Kilde: mediapost.com

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.