Forside * Nyheder

Hårdføre videokameraer fra Panasonic

Hårdføre videokameraer fra Panasonic
 
Panasonic præsenterer WA-10, et vandtæt pistolgrebsvideokamera som kan filme i Full-HD samt TA20, et lille videokamera du kan tage med overalt.


Panasonic lancerer i dag HX-WA10 og HM-TA20, to videokameraer til brugere med en aktiv livsstil, som på trods af dårligt vejr, regn eller dårlige lysforhold vil have skarpe og højtopløste billeder og film i Full-HD.


  


Pistolvideokamera WA10


Panasonics nye WA-10 er til dig, der lever et aktivt liv, og som har brug for et hårdfør videokamera, der er enkelt at bruge og uden for mange dikkedarer. WA10 er optimalt at bruge udendørs og i regn, det er vandtæt ned til tre meter (med IPX8-standarden) og kan optage i op til 60 min. Videokameraet kan optage i Full-HD video (1920 x 1080 pixel) både under vandet og fx på skibakken. Nu er det ikke længere noget problem at få gode billeder under mørke, danske forhold i vinterhalvåret; den nye sensorteknik BSI (Backside Illumination) øger CMOS-sensorens følsomhed, og gør det muligt at optage video i Full-HD selv under svage lysforhold.


Filformatet MPEG-4 AVC gør det let at redigere og uploade billeder til internettet eller computeren. Den indbyggede software HD Writer VE 1.0, som er kompatibel med YouTube og Facebook, gør det nemt at uploade og dele billeder med venner og familie.


Sammen med WA10 lanceres også de to billigere modeller HX-DC10 og HX-DC1 med færre features.



TA20 – fang øjeblikket, når og hvor du vil


Med dens enkle og feminine fremtoning er det let at tro, at Panasonics nye mobile kamera HM-TA20 er skrøbeligt. Sandheden er dog en helt anden, da kameraet er vandtæt, stødsikkert og støvtæt. Et perfekt kamera, der altid er plads til på udflugter, på skituren, på en picnic eller ved andre udendørsaktiviteter.


Trods sin kompakte form har TA20 et integreret USB-stik. Når video og billeder skal efterredigeres af brugeren, kobles kameraet nemt til computeren. Den medfølgende software starter automatisk, hvilket gør det let at uploade film til nettet, fx Facebook eller YouTube.  TA20 kan også bruges som webkamera og kommer med forbedret stemmeindspilning, som gør det muligt at optage lyd fra koncerter, musikinstrumenter eller sproglektioner.


Udover TA20 lancerer Panasonic også TA2, et mobilt HD-kamera med Night View-mode for Bright Movie Shooting, en større 3,0 tommer LCD-skærm med Touch Operation samt stativ til selvportrætter.


Priser og tilgængelighed


Kameraerne kommer på marked i juni 2011. Priserne er endnu ikke fastsat.


Kilde: Pressemeddelse – Panasonic Danmark

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.