Forside * Nyheder

Boxer får udsættelse for mobil-tv


Boxer har fået lov til at udskyde mobil-tv i 2½ år. Det kan skabe plads til flere TV kanaler.


Radio- og tv-nævnet har givet Boxer lov til at udskyde mobil-tv, som ellers skulle have fyldt deres 4. frekvens MUX6 nu.


Mobil-tv via sendemaster vurderes af flere som værende en død sild, der let kan erstattes af TV via mobilnettet eller små DVB-T modtagere. Mobil-tv benytter DVB-H standarden, og betyder derfor helt nye mobiltelefoner for at kunne bruges.


Ingen af de populære mobiltelefoner eller smartphones på markedet i dag understøtter TV via DVB-H. Og det er svært at forestille sig Apple eller Google bygge specielle telefoner til det danske marked.


Boxer har foreløbig opnået udsættelse frem til september 2013.


Hvis Boxer får lov til at sende almindeligt TV på MUX6 frem til 2013, kan udsættelsen midlertidigt skabe plads til flere TV kanaler, eventuelt HDTV, på det digitale sendenet.


 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.