Forside Styling Layout: Uden komm.

Anmeldelse: Udfordrer til YouSee digital boks


DVB-C PVR Clint DC5


Får YouSee boksen konkurrence? Vi kigger på Clint DC5. Den første 3.parts recorder til digitalt kabel-tv, som er godkendt af YouSee.


For nylig fik Clint DVB-C boksene YouSee´s blå stempel (YouSee Ready), altså boksene er egnede til at benytte på YouSee´s kabel TV net.


Der findes i handlen 2 DVB-C bokse fra Clint, nemlig Clint DC3 og DC5. De 2 bokse er teknisk stort set identiske, blot er DC5 udgaven forsynet med en 320GB harddisk, som muliggør optagelse af forud definerede TV programmer.


Clint boksene kan udover benyttelsen hos YouSee, også benyttes hos Stofa m.fl.


 


 



 


 


Design og byggekvalitet


Designet er et “No nonsens” design, ikke specielt spændende, i mine øjne i det mindste. “Bunkeplaceringen” af boksens betjeningsknapper i frontpanelets venstre side kan virke noget forvirrende, og medvirker i min bevidsthed ikke til fremme at et stringent design.


I midten af frontpanelet findes boksens display, som udviser status for forskellige af boksens funktioner. Displayet virker umiddelbart ret billigt, og karakterne præsenteres i en ret skarp rød farve. Fortsætter vi mod højre i frontpanelet, finder vi slottet for indsættelse af et CAM-modul med tilhørende smart-card til brug ved betalings kanaler fra en kabel TV udbyder. Til gengæld fylder boksen cirka halvdelen af f.eks. en tilsvarende YouSee boks.


Boksens bagpanel er forsynet med et fornuftigt udvalg af tilslutningsmuligheder, som vil tilgodese langt de flestes behov i dagligdagen.


Der findes her tilslutning for antenne (ind/ud), Scart, HDMI ud, analog stereolyd, digital coaxial, composit og endelig USB. USB tilslutningsmuligheden burde mere praktisk være placeret på boksens frontpanel.


Byggekvaliteten generelt kan man ikke klage over, den følger de gængse standarder for denne type af AV-enheder.


 


 


 


 


 


Fjernbetjeningen


Fjernbetjeningen er såmænd en relativt nydelig lille sag, billig og let i sin udførelse, men de mest benyttede betjeningsknapper er fornuftigt placeret og mærket.


Fjernbetjeningen er ret afhængig af, at blive rettet præcist mod boksens IR-sensor, for at opnå den ønskede reaktion fra boksen.


 


 


 


 


 


Opsætning


Boksen leveres med en ganske fornuftig brugervejledning, og følger man de anvisninger for boksens opsætning, så går det hele som fod i hose. Man skal i opsætningen vælge ganske få ting, såsom sprog, udbyder og netværksnummer.


Og er opsætningsvalget gennemført korrekt, så vælter det bare ind med de tilgængelige TV – og radiokanaler. De indkomne TV – og radiokanaler gemmes automatisk af boksen.


 


 



 


 


 


Menuerne


Boksen indeholder langt hen ad vejen de samme indstillings – og opsætningsmuligheder som f.eks. en YouSee boks.


Det skal også her stærkt anbefales at tage brugervejledningen i hånden, når man vil gøre sig bekendt med de forskellige muligheder – det er nemlig ikke alle opsætninger der er direkte logiske – i det mindste hvis man som jeg, ofte beskæftiger sig med AV-enheder. Men undskyldninger er der ikke mange af for brugeren, for funktionerne er som tidligere nævnt, ganske velbeskrevne i brugervejledningen.


Menuernes design er ganske indbydende, og heldigvis på dansk. Boksen er i forhold til f.eks. YouSee boksen en kende langsommere til skift i mellem menuerne. Og langsommeligheden går igen, ved skift mellem TV-kanalerne.


Jeg kan ikke prale af, at jeg har været samtlige indstillings – og opsætningsmuligheder igennem, det har min tid desværre ikke været til.


Dog har jeg gennemgået de mest brugte opsætninger såsom:



  • Timeshift
  • Favoritliste
  • Optagefunktion
  • Indstilling af billedopløsning
  • Undertekster m.v.

Og jeg må sige, at funktionerne virker fornuftigt, og hvis noget alligevel går galt, så har det været en “Fejl 40”, altså en betjeningsfejl fra min side.


Jeg har ikke i den relativt korte periode jeg har haft boksen til rådighed, oplevet boksnedbrud o.lign.


 


 





 


 


Billede – og lydkvalitet


Lidt uheldigt, så er antenneforstærkeren i mit hjem under udskiftning. Det betyder, at der har været opsat en midlertidig antenneforstærker, hvorfor antennesignalet ikke har været optimalt i testperioden.


Antennesignalet og Clint boksens reaktion for mig dog til at udlede, at boksens tuner formentlig ikke er så følsom som tunerne på YouSee boksen. For jeg oplevede på Clint boksen i testperioden en del pixeleringer og lydfejl.


Jeg oplevede i testperioden ikke de samme fejl på YouSee boksen. Det benyttede antennesignal betød også, at billedkvaliteten ikke helt var på højde med YouSee boksens billedkvalitet. Jeg er dog ikke i tvivl om, at ved et mere optimalt antennesignal, vil Clint boksen levere en “Godkendt” billede – og lydoplevelse.


Problemerne omkring antennesignalet og de tilhørende pixeleringer og lydfejl, afspejlede sig naturligvis også i det optagede på harddisken.


 


 


 


 


 


Konklusion


Kan man leve med, at Clint boksen ikke har adgang til internettet, og hermed de manglende funktioner såsom “Start forfra”, WIFI, leje af film m.v., kan boksen være et fornuftigt alternativ til YouSee boksen.


Min største anke er egentlig, at boksen ikke er forsynet med 2 tunere. Det betyder, at man ikke kan optage fra en TV kanal, alt i mens man samtidig ser en anden TV kanal. Denne mangel vil for mig betyde et “No go”.


Omvendt så støjer Clint boksen ikke som en YouSee boks, ligesom effektforbruget er lavt, nemlig målt til 13.3 Watt ved visning af en HD kanal. Og i stand-by bruger Clint DC5 under 1 Watt, et punkt hvor YouSee boksen er en ren strømsluger.


Man skal endvidere være opmærksom på, at et CAM-modul ikke medfølger. Modulet skal indkøbes særskilt hvis man ønsker at gøre brug af kabel TV udbyderens betalingskanaler.


Prisen er per 1. maj 2011 ca. 1800 kroner. Dertil skal lægges udgiften til et CAM (~350 kr) hvis der skal modtages betalingskanaler.


 


 


Spørgsmål


Anmeldelse af Clint DC5 digital kabel-tv recorder


 


 




 







Specifikationer



  • MPEG4 / MPEG2
  • Common Interface (CI)
  • Indbygget 2.5″ harddisk (320GB)
  • HDMI output
  • USB Media Playback og Optagefunktion
  • Understøtter eksterne USB enheder i FAT32 eller NTFS format
  • HD Ready
  • Lavt strømforbrug
  • Multi sprogs OSD
  • Manual på Dansk og Engelsk

Tilslutninger


  • HDMI
  • Scart
  • Coax Digital Audio
  • Composite video
  • Analog stereo
  • Antenne ind/ud
  • USB


For flere specifikationer se datablad


 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.