Forside * Fokus

På besøg hos AV-Connection i Sønderborg

 


 


På besøg hos en AV forhandler


På min rundtur mellem de større danske AV-forhandlere, er jeg nået til AV-Connection i Sønderborg.


Mit eget kendskab til AV-Connection begrænser sig nok til bestillinger af nogle Audiovector højtalere for et par år siden, og nogle bestillinger af kabler m.v.


AV-Connection er placeret i yderkanten af Sønderborg i et område, der for mig minder om et nyere og ganske indbydende industriområde, og med mange mindre virksomheder. Men skal sandheden nu frem, så er det omtalte område faktisk placeret ganske tæt på “Down-town” Sønderborg, for i bil tager turen derud omkring 10 minutter fra centrum af Sønderborg.


Og på vejen der ud, så møder man flere af de større dagligvarer butikker, så et besøg hos AV-Connection kan nemt kombineres med andre indkøbsærinder.


Mit besøg hos AV-Connection var aftalt for længst, og det var egentlig meningen, at jeg på min vej hjemover også skulle have besøgt deres Odense afdeling. Personlige årsager gjorde dog, at Odense besøget bliver søgt gennemført på et senere tidspunkt. 


 


Forhistorie


AV-Connection startede i 2000 under navnet Cable Connection, og hvor hovedprodukterne bestod af – som navnet siger – salg af AV-kabler.


En stor del af produktionen var dog også rettet mod produktion af specialbestillinger, og hvor man selv forestod lodninger, og det øvrige produktionsomfang. I 2003 opstod så AV-Connection, måske i et ønske om at tilbyde landsdelens kunder et alternativ til de bestående AV-forhandlere.


AV-Connection er såvel en større fysisk butik, som en net baseret forhandler.


 


 


 


 


 


Velkommen indenfor


Min modtagelse hos AV-Connection var meget venlig – og med et “Pust” af overraskelse. For udover den smilende og i mødekommende Ronni, så fangede mit blik lige inden for døren et stort LOEWE hjemmebio arrangement, i et særdeles lækkert design, og i en fornem kvalitet.


Det var LOEWES 52 tommer aluminiums Reference TV i en aluminiums fod montering. Herligheden var omgivet af det tilhørende surround system og mediecenter. Jeg spurgte lidt henkastet til prisen, som viste sig at være i omegnen af 200 000 kr.


Jeg sendte virkelig min indgroede, og måske lidt forældede aversion for LCD paneler en venlig tanke, for i virkeligheden kunne mit “Pust” blive afløst af et ditto fra min bankrådgiver.  I samme rum var der i øvrigt opsat flere andre LOEWE produkter, og hånden på hjertet, det er virkeligt lækkert designede produkter, og i en meget høj byggekvalitet.


Efter en hurtig kop kaffe, blev jeg præsenteret for nogle AV-Connections øvrige ansatte, og vi fortsatte med en rundvisning i lokalerne. En stor del af bygningen som AV-Connection benytter består naturligvis af lokaler til fremvisning af udstyr, inden for billede og lyd.


 


 


 



 


 


Spændende produkter


Næsten lige meget hvor jeg vendte mit blik, så fangede jeg noget af interesse. På en væg i det egentlige butiksområde hænger det nye Panasonic TX-P50GT30, og det var i realiteten første gang, som jeg havde muligheden for i fred og ro, at kigge nærmere på dette panel – og det kig skuffede mig ikke. Videre frem faldt jeg over de skønneste store (og kostbare) højtalere fra Audiovector.


Min benovelse var på plads med det samme, og det krævede en meget stor “Intern” overtalelse til ikke at bede om, at få lov til at høre de nævnte højtalere.


Jeg må indrømme, at jeg undervejs i rundvisningen var en del imponeret, og det skyldes jo, at mange af de præsenterede højtalerfabrikater er dem, som jeg enten har haft – eller har i mit setup. Her kunne jeg jo nærmest vælte mig rundt i Audiovector, Elac, Monitor Audio og Velodyne højtalere af forskellige modeller.


Denne samling af kvalitets højtalere er helt uimodståeligt for sådan én som mig.


 


 


  


 


 


AV receivere


Nu består AV-Connection jo ikke af salg af højtalere alene, der skal som bekendt også noget til at drive højtalerne, og til det brug kan man skam også finde mange spændende produkter.


For højtalerne var bl.a. spændt Yamaha, Onkyo og Harmon Kardon receivere. Og det var en fryd at genhøre lyden fra disse fabrikater, for i bund og grund, så adskiller lyden sig jo en anelse i mellem de forskellige produkter. Specielt begejstret var jeg for at genlytte til en Harmon Kardon receiver, som jo har en varm, og alligevel detaljeret lyd.


Ud over surround receivere er der et fornuftigt udvalg i stereoforstærkere, effektforstærkere, CD-afspillere m.v. På et tidspunkt faldt jeg over en CD-afspiller som så meget spændende ud. Specielt var jeg betaget af CD-afspillerens byggekvalitet, som i mine øjne bare var “Grande – lækker”.


Jeg kunne jo måske have valgt at bede om, at lade den nævnte afspiller blive tilsluttet en Yamaha receiver og et par Elac højtalere – så ville jeg næsten være på hjemmebane. I stedet valgte jeg at spørge en af medarbejderne, om den pågældende CD afspiller var bedre, end min egen nuværende – og jeg fik et ærligt svar, som passede mit Dankort rigtigt godt.


 


 


 




 


 


Demorum


AV-Connections domicil er forsynet med 4 demonstrations rum, som er indrettet til at kunden kan se og lytte til de forskellige fabrikater, og i en kombination, som kunden nu ønsker – ud fra de modeller der nu er tilgængelige. De to af rummene er lidt af en blanding af mindre anlæg, men stadig med anlæg og enheder i en lækker kvalitet.


Lyset i rummene kan dæmpes, så man opnår en fornuftig seeroplevelse. Under mit besøg viste mange af deres paneler den direkte udsendelse fra det royale bryllup i England, og jeg vil dog foreslå, at AV-Connection får kigget lidt på deres antenneforstærker, for TV-billedet giver ikke kunden det rigtige indtryk af et panels formåen ved TV-udsendelser.


Omvendt kan man jo sige, at det bedste billede jo alligevel præsenteres ved afspilning af Blu-Ray discs, og her var der mange tilsluttede muligheder.


 


 



 


 


Biografen


Det rum der nu imponerede mig mest var AV-Connections dedikerede biograf. Her vil en seriøs kunde kunne få demonstreret udvalgte AV-enheder i et perfekt miljø, som omfatter både lys – og lydforhold. Biografrummet er forsynet med vægge, som hælder 5 grader indad, for i videst muligt omfang, at undgå lyd refleksioner. Ud over væg hældningen, er rummet isoleret med egnede isoleringsmaterialer, herunder tykke lækre gulvtæpper, der medvirker til den samlede lyd oplevelse.


Loftet i biografen er kapitel for sig selv. Loftet består af “Kasser”, som er anbragt med nøje udtænkte afstande, ligesom kassernes konstruktion og indhold overgår mit kendskab til opbygning af lydisolerende konstruktioner.


Lyset i biografen kan naturligvis dæmpes, og medvirker jo på den måde til en total biografoplevelse, og som rent lydmæssigt sikkert overgår de fleste af de offentlige biografer. Elinstallationerne var naturligvis noget overdimensioneret, og med elkabler af den skærmede type af tilslutningskabler til de enkelte AV-enheder.


I biografen findes forskellige højtalerfabrikater, og jeg er overbevist om, at har en kunde et ønske om lytning til andre end de allerede opstillede højtalere, så vil en ændret lyd opsætning helt umiddelbart blive i mødekommet.


Selv nød jeg jo lyden fra de dejlige Audiovector gulvhøjtalere, som var glimrende integreret med det øvrige Audiovector surround system, og en Velodyne Subwoofer – og surround lyden blev genereret via en Yamaha receiver.


I biografen var opsat et antal projektorer, og den projektor der leverede billedet under mit besøg var en JVC DLA-X3. Til projektoren var tilsluttet en Oppo BDP-93EU, og så kan billedet nok ikke præsenteres ret meget bedre. Jeg er ikke i tvivl om, at de tilgængelige faciliteter hos AV-Connection, er et glimrende afsæt for en kunde der seriøst kan bedømme et tænkt billede – eller højtaler setup, og alt under kyndig vejledning. 


 


 




 


 


Tak for kigget


Mit besøg hos AV-Connection var en rigtig dejlig og inspirerende oplevelse, som generøst blev leveret af forhandlerens medarbejdere. Og nærmest på vej ud af døren blev jeg “Næsten” lovet en Oppo BDP-95EU til anmeldelse, og det bliver en spændende øvelse med den nye Oppo´s analoge egenskaber.


En stor tak til AV-Connection for at man ville modtage mig, bruge noget af deres tid på mig, og alle mine spørgsmål.


 


 



AV Connection er nok mest kendt herhjemme for netsalg af løsdele som kabler mv.       


 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.