Forside * Nyheder

Gratis adgang til WiMP hele sommeren


Du kan nu prøve musiktjenesten WiMP gratis i to måneder.



Du kan få gratis adgang til musikstreamingtjenesten WiMP de næste to måneder. Musikbranchen vil give markedet for digital musik et boost.


Musikstreaming er yderst populært i USA, Storbritannien og endda i vores skandinaviske broderlande Sverige og Norge, men det halter åbenbart lidt herhjemme. Det er i alt fald hvis vi skal tro en pressemeddelelse fra WiMP, der fortæller at “en samlet musikbranche” vil give alle danskere mulighed for at prøve tjenesten over sommeren.


“Hvis vi vil op på niveau med Sverige og Norge, har vi brug for nye lovlige streamingtjenester, som alle danskere har adgang til. Derfor kan vi kun være glade for, at WiMP nu giver samtlige danske musikelskere mulighed for at stifte bekendtskab med streaming af musik”, udtaler IFPI’s kommunikationschef Lasse Lindholm.


Fra i dag kan du prøve tjenesten gratis i to måneder, og du kan få adgang fra Windows, Mac og Linux samt via apps til Android, iPhone og iPad. WiMP er også tilgængelig via Squeezebox Touch og Squeezebox Radio.


“Det fantastiske ved streaming er, at man får adgang til millioner af musiknumre uden at skulle hente dem ned og gemme dem på sin computer. Med adgang til et så stort bibliotek tror vi i WiMP, at et skarpt redaktionelt fokus er ekstremt vigtigt. Vi fokuserer meget på at guide brugerne rundt i de omkring 10 millioner tilgængelige sange og hjælpe dem til at finde deres favoritter,” siger Thor Martin Jensen, talsmand for WiMP.


Et abonnement til WiMP koster normalt 99 kroner om måneden, men har du to forskellige abonnementer hos Telenor kan du slippe af sted med at betale 49 kroner.


Du kan aktivere dit prøveabonnement her!


 







Noter til iPad brugere


iPad versionen til Wimp kan ikke downloades direkte via Wimp.dk. Det skyldes at download link på Wimp.dk er lavet med Flash, og det understøtter iPad som bekendt ikke. Hent den via App Store


iPad App giver ikke muligheden for at oprette et nyt prøve-abonnement til at teste i gratis-perioden. Man må turen igennem, med at installere Wimp på en computer først og derefter oprette et prøve-abonnement dér, før kan man logge ind med det via iPad.


 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.