Forside * Nyheder

Mobilen bliver dit Dankort – nu kommer NFC


Snart rykker blandt andet betalingskortene ind i mobiltelefonen. (Foto: Mobilsiden.dk)


 


Tegnebogen rykker ind i mobilen.


Teleselskaberne i Danmark er enige om en fælles standard, der åbner for mobilbetaling med NFC.


Den digitale tegnebog er på vej. Det betyder, at kontanter, sygesikringskort, benzinkort, rabatkort, nøgler til hotelværelset m.v. snart kan flytte ind i mobilen.


TDC, Telenor, Telia og 3 er enige om en fælles standard for håndtering af blandt andet betalinger via mobilen.


Kravet vil være, at mobilen har teknologigen NFC (Near Field Communication) indbygget.


 


Store visioner


Visionerne for “Dankortet i mobilen” er relativt store.


Teleselskaberne lægger op til, at alt fra kontanter over medlemskort til sygesikringskort, skal flytte ind i mobilen.


På længere sigt forventer man, at det bliver muligt automatisk at modtage garantibeviser på mobiltelefonen, når den f.eks. benyttes ved køb af møbler og elektronik.


 


SIM-kortet er nøglen


Som mobilbruger skal man ikke være nervøs for sikkerheden i forbindelse med betalingerne. Godkendelsen af ens personlige identitet vil nemlig ligge i SIM-kortet, som bliver omdrejningspunktet i den digitale tegnebog.


Det bliver muligt via mobilnettet at sende præcis de funktioner, som kunden skal bruge, som så lægges på SIM-kortet.


Man kan sige, at betalingskortet eller rabatkortet sendes elektronisk til SIM-kortet.


 


Kun få mobiler er klar


For at få teknikken til at spille kræver det som nævnt, at mobilen har NFC . Det er der indtil nu kun få mobiler som har.


Nokia har NFC i C7 og den kommende N9. Google Nexus S har også NFC . Sony Ericsson har netop indgået en aftale med en NFC -chip-producent som betyder, at der kommer Xperia-modeller med NFC .


Samsung Galaxy S II har i nogle lande NFC , men den version som sælges i Danmark, har ikke NFC indbygget.


Teleselskaberne forventer, at alle nye mobiltelefoner som kommer på markedet i efteråret, vil have NFC som standard.


 


Web-TV: Hvad kan NFC bruges til



 


Kilde: mobilsiden.dk

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.