Forside * Nyheder

Nordisk Films biografer bliver digitale


 


Der installeres digitale 4K projektorer i alle Nordisk Films 17 biografer. Efter denne omgang er alle 120 sale klar til den digitale tidsalder.


Nordisk Film Biografer bliver den første biografkæde herhjemme fuldt digitaliseret. Der installeres nye 4K projektorer fra Barco i alle 17 biografer.


Belgiske XDC og Nordisk Film Biografer har netop indgået aftale om at putte digital biografvisning i samtlige af kædens 120 sale. Skiftet til Digital Biograf giver ifølge parterne en langt højere billedkvalitet og en markant bedre filmoplevelse i biografen.


I dag er der 30 sale indenfor Nordisk Film biografer som er digitale, primært med henblik på 3D visninger. Men indenfor det næste år rykker teknikken ind i de øvrige 90 sale.


Digital projektering giver et skarpere mere roligt billede, med en stor dynamik i farverne.


Udover det digitaliseringen også en øget fleksibilitet. Det bliver i højere grad muligt at vise flere forskellige film og alternativt indhold, uden at være begrænset af håndteringen af de traditionelle 35mm filmruller. Det kunne være koncerter, sportsbegivenheder og andet live TV.


Arbejdet med digitaliseringen af Nordisk Film Biografer varer frem til sommeren 2012.


 







Hvad er en Digital Biograf?


En Digital Biograf består af tre elementer, som tilsammen skaber en så fuldkommen og skarp filmoplevelse, som det er teknisk muligt:



  • En digital projektor, der skaber de ofte flottere billeder på lærredet.
  • En digital filmserver, som modtager og videresender den digitale film til projektoren.
  • Et digitalt lydsystem, som skaber lydbilledet ud af salens mange højttalere.

Nordisk Film har valgt 4K projektorer fra Barco og digitale filmservere fra Doremi.


 


Kilde: Nordisk Film Biografer

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.