Forside * Nyheder

Boxee medieafspiller til iPad


 


Mediacenter leverandøren Boxee har lavet en medieafspiller til iPad. Og den er gratis.


Dette er ikke en iPad fjernbetjening til Boxee mediacenter, men en selvstændig applikation der også håndterer uafhængige medier. Det betyder at du eksempelvis kan streame video fra en computer, eller internet, til iPad.


Der er indbygget en bogmærke funktion, hvor videoer kan markeres til senere gennemsyn. Når du møder et link på nettet, en video på YouTube el.lign. kan Boxee App lave et bogmærke (bookmark) så man senere kan genfinde den via applikationen.


Det er dog også muligt at parre Boxee App, med Media Manager i et Boxee mediacenter. Herefter kan der streames video fra iPad til TV’et, via et Boxee mediacenter. Men desværre ikke den anden vej, fra mediacenter til iPad.


Boxee App kan også vise vennernes videoer fra Facebook, Twitter og Tumblr.


De har valgt at udgive den nye App gratis, både som reklame for deres øvrige produkter og som frit tilbehør til deres mediacenter.


Find Boxee for iPad i App Store


 





 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.