Forside * Nyheder

B&O: Vi er for selvfede


Adm. direktør i Bang & Olufsen, Tue Mantoni


 


Ansatte hos B&O skal forstå de nye tider. Derfor blæser B&O bossen nu til et opgør med den interne kultur i firmaet der betegnes som selvfed.


Den nye adm. direktør for Bang & Olufsen, Tue Mantoni, har kigget koncernen efter i krogene, og mener at de er blevet for selvfede. Det fortalte han til Børsen Weekend.


Dog brugte han ikke lige dét ord. Men han beskrev en kultur, hvor medarbejderne stadig ser Bang & Olufsen som en stor markedsledende koncern, hvis kunder gerne venter i spænding på at B&O bliver klar med det næste unikke topprodukt.


Men virkeligheden er en ganske anden fortalte Tue Mantoni til Børsen. I virkeligheden er B&O en lilleput på markedet for elektronikprodukter, og tiden fra idé til produkt er ofte alt for lang.


Den interne selvtilfredshed bærer en del af skylden for at B&O over blot et par år tabte over 1/3 af omsætningen. Finanskrisen er medskyldig, men den nye direktør giver altså også virksomhedskulturen en del af skylden for nedgangen.


 


Lille og kvik


Tue Mantoni ser gerne B&O udvikle sig til en kvik lille entreprenørvirksomhed. Et firma der er lille og vaks, og et sted hvor der reageres meget hurtigere i forhold til markedet end det sker i dag.


B&O skal væk fra kulturen hvor der stilles spørgsmålstegn ved alt. Der er ikke den ting som de ikke har en rapport på, alt undersøges grundigt først. Men direktøren vil have virksomheden omdannet til sted hvor der tages chancer og træffes beslutninger langt hurtigere.


 


Mere gang i vækstmarkederne


Til eksempel bruger han også vækstmarkederne, det er lande som Kina, Indien, Rusland og Brasilien. Her har B&O misset at få del i væksten, med et for stort fokus på Europa og en for langsom reaktiontid i forhold til de markeder som er i vækst.


B&O er tilstede på vækstmarkederne. Men Tue Mantoni mener eksempelvis ikke at det er godt nok, når nye produkter først udkommer 6 måneder senere i Kina end i Europa.


 


Væk fra at lave alt selv


Hvad angår udviklingen af nye produkter mener direktøren at tiden er kommet til flere partnerskaber.


B&O skal ikke udvikle et nyt fladskærms-tv helt fra bunden, men eksempelvis købe video-delen fra en partner og så selv nøjes med at udvikle lyddelen. Bruge kernekompetencerne fra B&O, der hvor de gør mest nytte. Ikke fordi B&O ikke kan, men for at undgå at hele produktudviklingen bliver for tung og langtrukken.


Ved at indgå i partnerskaber kan B&O også få adgang til ny teknologi hurtigere.


Tiden må vise om B&O formår at slippe det “selvfede”, og udskifte det med en frisk entreprenørånd. Det er tvingende nødvendigt – ifølge direktøren – hvis B&O skal overleve som virksomhed.


Hvad mener du? Har den ny B&O direktør ret?


 


Kilde: Børsen

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.