Forside * Nyheder

Dansk forsøg med mobil-tv og radio på DVB-T2


 


Der er givet tilladelse til et 3-årigt forsøg med mobil-tv og radio i København. Det vil blive sendt via den nye DVB-T2.


Forleden kunne Boxer annoncere at de starter op med udsendelser via DVB-T2 (mod tidligere DVB-T) per 1. spril næste år, for at få plads til HDTV kanaler.


Bor du i København er det allerede muligt at teste DVB-T2 i dag. Det er Open Channel der driver en forsøgssender som kan modtages i København og omegn.


Open Channel udvider snart med nye forsøg på DVB-T2.


Denne gang bliver det mobil-tv efter den nye DVB-T2 Lite standard. Det er den nye standard for mobil-tv som meget vel kan blive afløser for DVB-H, der ikke rigtigt er slået an til mobil-tv. Senest har Finland droppet DVB-H til fordel for mobil-tv via DVB-T2 istedet.


Udover mobil-tv vil Open Channel også lave forsøg med digital radio via DVB-T2.


Fordelen ved at bruge DVB-T2 er at samme frekvens så også kan bruges til almindeligt TV. På den måde undgår man at optage en hel frekvens udelukkende med TV til mobile enheder, men kan blande almindeligt TV, HDTV, mobil-tv og digital radio efter behov.


Den nye forsøgssender går i luften d. 1. november i år, og vil sende i op til 3 år.


For at se og høre med skal bruges en settopbox eller TV med DVB-T2, som understøtter 1,7 MHz båndbredde (samme som DAB/DAB+). Modtageren tunes ind på VHF kanal 9D.


 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.