Forside * Nyheder

Apple lossless bliver nu open source


 


Apple giver algoritmerne fri så alle nu frit kan bruge deres Codec til tabsfri lyd.


Nu vil flere frit kunne tilbyde både kodning og afspilning af lyd i Apple Lossless, en konkurrent til FLAC.


For brugere af Apple enheder er dette godt nyt. Det betyder at der vil komme endnu flere 3. parts produkter på markedet, som kan udnytte musikken fra iTunes, også selvom det ligger i Apple Lossless format.


Mediacentre som Plex, Boxee og XBMC har dog allerede den codec indbygget, det samme har medieafspilleren VLC. Men med frigivelsen til Open Source under Apache licens, vil endnu flere kunne tilbyde den.


Apple Lossless Audio Codec, eller blot ALAC, kan komprimere lydfiler til 40-60 procent af deres oprindelige størrelse uden at miste kvalitet.


 


Kilde: Mac OS Forge

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.