Forside * Nyheder

Apple: Vi glæder os til Kindle Fire


Amazon Kindle Fire er blevet udråbt til den første reelle udfordrer til iPad, men Apple er ikke nervøs. Firmaet glæder sig ligefrem til lanceringen den 15. november.


 


Tablet konkurrencen


Apples topledelse mener at Amazons kommende Kindle Fire-tablet vil fragmentere Android-platformen yderligere, og få flere forbrugere til at omfavne iPad.


Umiddelbart skulle man mene, at der er bekymrede miner hos Apples ledelse over Amazons kommende Kindle Fire-tablet, der blot koster 199 dollars, under halvdelen af den billigste iPad-model.


Men Apple er slet ikke bekymrede over konkurrencen, faktisk mener Apple-direktør Tim Cook og Økonomidirektør Peter Oppenheimer, at introduktionen Kindle Fire vil betyde et øget salg af iPad.


Det er i alt fald hvis vi skal tro markedsanalytiker Ben Reizes fra Barclay, der har snakket med Apple-bosserne om sagen.


“Mens prisen på 199 dollars for Amazon Kindle Fire umiddelbart virker forstyrrende i markedet, så er det vigtigt at påpege, at den kan øge fragmentationen i tablet-markedet i og med at den repræsenterer endnu en platform? Jo mere fragmentation, jo bedre, siger Apple, da det kan drive flere forbrugere til Apples stabile platform. Vi tror, at Apple vil prissætte iPad mere aggressivt i fremtiden uden at gå på kompromis med kvalitet eller brugeroplevelse,” lyder analysen fra Reizes.


 


Leveres til amerikanerne indenfor to uger


Manden, og Apple-bosserne, har en pointe, men i takt med at Amazon får solgt millionvis af tablets, så vil tredjepartsudviklere skabe apps, der optimeret til brugsoplevelsen på Kindle Fire. Da den oprindelige iPad blev lanceret påpegede Apple selv, at den virkede med iPhone-apps – ikke ligefrem en løsning, der giver den bedste brugeroplevelse.


Amazon Kindle Fire lanceres den 15. november i USA til en pris på 199 dollars. Den kommer med en 7-tommer berøringsfølsom skærm, en 1-gigahertz dualcore-processor og giver adgang til Apples indholdstjenester med film, tv-serier, magasiner, aviser, bøger og musik. Den er baseret på Android-operativsystemet, men Amazon har udstyret den med sin helt egen brugergrænseflade. Den vil være i stand til at køre apps downloadet af Amazons egen App Store.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.