Forside * Nyheder

Mest læste i 2011


 


XBMC mediecenter på Apple TV og priser på Sonos trak mange læsere; Men også en bestemt gadget er med i front, og så er den tilmed dansk.


2011 viste en tydelig tendens, at især 2 producenter har formået at skabe de overskrifter og produkter der trak læsere. Det er Samsung og Apple, og det afspejler årets Top 10 på recordere.dk da også.


Årets mest læste redaktionelle artikel på recordere.dk blev:


 


 



 


1


XBMC forvandler Apple TV2 til et mediecenter


Apples prisbillige mediestreamer udstyres med nye talenter med open-source mediecenter.


 


Men handler det om priser på Sonos, så bliver der også klikket lystigt. Hele to artikler om emnet fandt vej til de følgende pladser:


 



 


2


Sonos tilbage i Bilka – Ny priskrig ?


Så har Bilkas online butik igen Sonos til salg. Denne gang med flere produkter. Kan det være starten på en ny priskrig på Sonos herhjemme ?


 


3


Priskrig på Sonos i Danmark.


Bilka har i denne uge tilbud på Sonos S5, og det har fået Hifiklubben til at reagere. (Priskrigen er nu slut)


 


Ind på en overraskende fjerdeplads kommer en dansk gadget. Parkeringsuret ParkOne blev et hit under juletræet i år, og det betød ekstra mange læsere af vores anmeldelse.


 



 


4


Recordere.dk anmelder ParkOne


Hvad søren, er der sikkert mange der tænker. En P-skive på recordere.dk, nu er de da gået helt fra den.


 


Samsungs nye recordere til kabel-tv (DVB-C) var også noget der kunne vække interessen. Netop det at kunne optage kabel-tv er et overset markedsområde som flere producenter gerne må dyrke i 2012.


 


5


Nye kombinerede recordere og blu-ray


Samsung er på vej med tre nye kombinerede harddisk optagere til digitalt kabel-tv og DVB-T2. Og så spiller de også 3D blu-ray.


 


Klummen om Steve Jobs fik stor opmærksomhed, også udenfor recordere.dk. Det betød mange læsere, både fra Danmark og internationalt.


 




 


6


Klumme: Den anden side af Steve Jobs


Journalist og forfatter Morten Bay fortæller i denne klumme om den anden side af Steve Jobs. Om livet i en hård forretningsverden, hvor intet er pakket ind i glitret papir, til de mere dystre sider af mennesket Jobs.


 


Der blev også plads til lidt gas. Verdens måske mest ubrugelige maskine faldt i jeres smag, ihvertfald blev artiklen åbnet og læst nok gange til at lande på en flot 7. plads.


 


7


Verdens måske mest ubrugelige maskine


Denne elektroniske gadget må være kandidat til titlen som verdens mest ubrugelige maskine nogensinde.


 


Skal den være Samsungs tablet eller en iPad. Det spørgsmål stillede mange sig selv i år, og det betød også at kombi-anmeldelsen imellem de to blev populær.


 


8


Samsung Galaxy Tab 10.1 eller Apple iPad 2 ?


Samsungs nye tablet er tyndere og lettere end iPad 2, har bredformatsskærm og udrustet med Googles nye Android 3.0-operativsystem. Men er den også bedre?


 


Da den længe ventede større opdatering til Apples mobile enheder landede i oktober måned, var det noget der interesserede ganske mange. Både at følge lanceringen, og læse om produkterne.


 


9


Apples store iOS5-opdatering er kommet


Den længe ventede opdatering af operativsystemet i iPhone, iPad og iPod Touch er nu frigivet, sammen firmaets nye iCloud-tjeneste.


 


På 10. pladsen af årets mest populære artikler finder vi anmeldelsen af Samsung 8005 LED TV. LIge den model har vist sig at være et af årets mest eftertragtede TV, og mange ville gerne læse om det.


 


10


Anmeldelse af Samsung 8005 LED TV


Samsung LED TV model 8005 må være LCD konkurrenten til Panasonics TV, og det med markedets måske flotteste indpakning.


 



Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.