Forside * Nyheder

CES 2012: Pioneer AppRadio 2: smartphone-apps i bilen


Pioneer AppRadio2 giver adgang til iOS- og Android-apps fra sin indbyggede 7-tommer multi-touch-skærm.


 


Med Pioneers nye AppRadio-platform får du adgang til dine iOS- og Android-apps direkte fra bilens underholdningssystem – de første anlæg kommer til april.


Sidste år lancerede Pioneer sit AppRadio-anlæg til bilen, der i bund og grund giver dig adgang til indhold, apps og internetforbindelsen på din iPhone 4 direkte fra bilens underholdningsanlæg med 6,1-tommer multi-touch-skærm.


På CES 2012 afslørede Pioneer så efterfølgeren, AppRadio 2, der understøtter endnu flere apps, nu også virker med udvalgte Android-mobiler med Mobile High Definition (MHL)-forbindelse, og så har skærmen fået et boost til syv tommer.


Hele ideen er, at give dig adgang til din musik, dine apps, personlige informationer samt kort og trafikinformation uden at du sidder og famler med mobilen i hånden.


Pioneer har endnu ikke meddelt, hvilke Android-mobiler der vil virke med AppRadio 2, og ej heller hvilke apps, der vil virke med anlægget, men vi ser frem til at få mere info over de kommende måneder indtil AppRadio 2 lander på butikshylderne til april. Priserne starter ved 500 dollars, hvilket indikerer en dansk pris i omegnen af 3.500 kroner.


Du kan tjekke en video om den første AppRadio her

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.