Forside * Nyheder

YouSee lancerer HD-kanal på web-tv

 


Brugere af YouSee Web-tv får nu seks nye tv-kanaler at fornøje sig med på computerskærmen. Blandt de seks er DRHD, som dermed bliver den første HD-kanal, som YouSee tilbyder over det åbne internet.


DRHD distribueres på Web-TV i samme opløsning som på kabel-tv – nemlig 720P som er 1280×720 pixels. Til gengæld er bitraten lavere på Web-TV, nemlig 2,5 Mbit/s mod 9 Mbit/s på det digitale kabel-tv.


Man kan derfor ikke sammenligne billedkvaliteten på web-tv med den kvalitet, man har på kabel-tv. Men hvor kabel-tv ofte bliver vist på tv-skærme på 40 tommer eller mere, bliver web-tv typisk vist på bærbare computere, iPad eller endog smartphones med skærme på blot 3-4 tommer. Her vil de fleste opleve en markant kvalitetsforskel mellem almindelige web-tv kanaler og HD-kanalen.


Fire af de seks nye tv-kanaler er tilgængelige fra i dag. Det er foruden DRHD, TV 2 Sport, Disney Junior og TLC. I februar følger TNT7 og BBC Lifestyle og dermed mangler blot to, før samtlige kanaler fra YouSee?s fuldpakke vil være tilgængelige på web-tv.


Tilbage mangler fortsat TV3+ og TV3 Puls, hvor YouSee og Viasat indtil videre ikke har kunnet nå til enighed om vilkårene.


Web-TV findes på adressen yousee.tv

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.