Forside * Nyheder

Tim Cook bekræfter Apple-fjernsyn…næsten


Tim Cook. Foto: RanZag/Wikimedia Commons


Apples topchef, Tim Cook, blev i går interviewet offentligt til en teknologikonference afholdt af investeringsbanken Goldman Sachs. Her kom han så tæt på at bekræfte Apples planer om at gå ind i TV-produktion, som man kan komme før en egentlig lancering.


“AppleTV er et meget cool produkt” udtalte Tim Cook om den lille sorte boks, der giver dig adgang til iTunes, online streaming af film og musik og meget andet. Ifølge Cook solgte Apple tre millioner eksemplarer af boksen i 2011, hvilket er en fordobling i forhold til 2010. Men det var det, han sagde bagefter, der fik både publikum og presse til stede ved interviewet, til at spidse ører.


“Apple gør det ikke rigtigt i hobbyer generelt”, sagde Cook med henvisning til at AppleTV altid er blevet kaldt en “hobby” af Steve Jobs. “Vi tror på fokus.” Et fokus, Apple i følge Cook endnu ikke havde fundet med AppleTV. For selv om mange var glade for produktet, mente Cook at der var noget andet i vente. “Vi har altid ment, at hvis vi blev ved med følge vejen og hive i snoren, så ville vi finde noget interessant. Dem, der bruger [AppleTV] elsker den. Men vi har behov for noget, der ramme mainstream-markedet”


Dermed siger Tim Cook at Apples engagement i TV-relaterede produkter ikke længere er en hobby, og de er på vej med noget, der har bredere appel. Måske netop derfor er Samsung begyndt at blive nervøse og rasle med sabelen, som man kan læse om andetsteds på recordere.dk.


Det er nu næsten stensikkert, at Apple kommer med et fladskærms-TV. Spørgsmålet er bare hvornår. Mange skyder på efteråret, men Apple ender næppe et TV på gaden, med mindre, det kan noget revolutionerende, så måske går der længere tid.



 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.