Forside * Nyheder

Nu er den her: Android 4.0 til Samsung Galaxy SII


Nu bliver Samsungs populære androide opdateret til Android 4.0.



Samsung ruller nu Android 4.0-opdateringen ud til den anmelderroste Galaxy S II, og samme opdatering er på vej til Galaxy Note, Galaxy Tab 8.9 og Galaxy Tab 10.1.


Så skete det endelig. Samsung er klar med Android 4.0 til Galaxy S II, det skriver det koreanske elektronikfirma i en twitterbesked.


 


 


 


Opdateringen kommer ud via Samsungs Kies 2.0-program, hvor den kan hentes som et download på 60 megabyte. Du vil også kunne hente den som FOTA (Firmware Over The Air)-opdatering via Wi-Fi-forbindelsen i mobilen. Her skal du i så fald hente hele 350 megabyte.


Samsung advarer, at opdateringen til Android 4.0 betyder, at Adobe Flash ikke længere er indbygget (der findes dog Flash-løsning til download), og der er også nogle af mobilens indstillinger, der vil blive nulstillet.


Du kan læse mere om opdateringen på Samsungs webside her!


Samsing oplyser også, at en Android 4.0-opdatering er på vej til Galaxy Note, Galaxy Tab 8.9 og Galaxy Tab 10.1, men giver os ikke en specifik lanceringsdato.


Har du fået din telefon opdateret nu? Skriv en kommentar herunder.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.