Forside * Nyheder

Premiere på 3D i YouSee Cinema


 


Det er lykkedes YouSee at skaffe Steven Spielbergs Tintin i 3D. Premiere lørdag.


Er du kunde på YouSee kabel-tv med adgang til filmuniverset YouSee Cinema, og har du et 3D TV derhjemme, så er der premiere i denne weekend. YouSee tager nu hul på 3D-filmene og åbner for adgang til Steven Spielbergs Tintin i 3D lørdag aften.


Tintin: Enhjørningens hemmelighed er Steven Spielbergs filmatisering fra 2011 af Hergés berømte tegneserie. I filmen finder Tintin et mystisk flaskeskib og det bliver begyndelsen til endnu et eventyr for den unge reporter.


Sammen med vennen Kaptajn Haddock og hunden Terry bliver de sat over for at løse en gåde, som en af Haddocks forfædre fra det 17. århundrede har efterladt. Det fører dem til Red Rackhams gemte pirat-skat. Eventyrene skal skaffe 3 identiske modeller af Sir Francis’ skib, Enhjørningen. Men farer lurer da kriminelle også er ude efter de modelskibe.


For at få adgang til YouSee Cinema skal der abonneres på YouSee Plus sammen med digitalboksen.


 


Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.