Forside * Nyheder

Vil du gerne dufte som en Apple Macbook?


 


Her er parfumen til Apple fans. Få duften af en ny Apple Macbook. Var det noget ?


De fleste kender nok duften af ny bil. Eller duften af nyt TV. Vi omgiver os med materielle produkter, der dufter på en helt speciel måde når kassen åbnes og de tages i brug.


Selve duften kan ligefrem være designet. Det er ikke tilfældigt hvordan den nye BMW dufter.


Men hvad synes du om ideen med selv at dufte sådan, eller konen/kæresten?
Muligheden for at dufte som din yndlingsgadget er ikke så langt herfra, som du måske tror.


Firmaet Air Aroma, der sælger automatiske luftfriskere med duft, fortæller nu på deres blog at en kunstergruppe i Australien bad dem skabe duften af en ny Apple MacBook Pro som parfume.


Så nu kan du få duften af nye Apple-gadgets ind i hjemmet hele dagen, eller hvad med at tage det på som parfume til næste tur i byen? Hvem ved – måske Apple køber løsningen til indbygning i deres TV.


Nej, dette er ikke en forsinket 1. april joke, det er virkelighed. Men bare rolig, indtil videre kun en del af udstillingen West Space i Melbourne.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.