Forside * Nyheder

Farvel til Windows Media Center? Ikke helt…


 


Microsoft har nu slået fast, hvad der kommer til at ske med Windows Media Center i forbindelse med lanceringen af Windows 8. Det bliver ikke et farvel, men tilbuddet om et tilvalg.


Der har været en del tvivl om, hvad der skulle ske med Windows Media Center, nu hvor Windows 8 er ved at være færdig og formodentlig lanceres til oktober. Rygterne har lydt, at brugere af Windows Media Center skulle vinke farvel til tjenesten, hvilket sikkert ville irritere mange HTPC-entusiaster derude.


Men faktum er, at Windows 8 IKKE har Windows Media Center ombord som udgangspunkt. Det slår Steven Sinofsky, der er bannerfører for teamet bag Windows 8, nu fast. Det sker i en ny FAQ, som er blevet lagt på Building Windows 8-bloggen. Til gengæld lover Microsoft, at de mange Windows Media Center-fans sagtens kan blive ved med at bruge Windows Media Center, de skal bare vælge at købe den version, der hedder Windows 8 Pro.


Tidligere har det været således, at det kun var de mest skrabede versioner af Windows, der ikke havde Media Center ombord, men nu skal man altså vælge en særlig version, hvis man gerne vil have Media Center med i pakken.


I FAQ’en, der kan findes HER, addresseres også spørgsmål om codecs og DVD-kompatibilitet.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.