Forside * Nyheder

Tivoli Audio lancerer støjreducerende hovedtelefon


Tivoli Audio skiller sig ud med sine hovedtelefoner i træ. Prisen på 160 dollars synes også ganske rimelig.


Tivoli Audio lancerer støjreducerende hovedtelefon


Slip for baggrundsstøj med lækre hovedtelefoner i træ fra amerikanske Tivoli Audio.


Her på Recordere.dk elsker vi støjreducerende hovedtelefoner, og nu har vi endnu en model af vælge imellem. Amerikanske Tivoli Audio, der mest er kendt for sine radioer, har nemlig lanceret sin første hovedtelefon.


Den hedder Radio Silenz, og skiller sig ud fra konkurrenterne ved at benytte ægte træ i sin konstruktion. Du har valget mellem valnød, kirsebær eller sort ask, og får ud over det lækre udseende også et par 40-mm højttalerenheder og aktiv støjreduktion, der leveres af et enkelt AAA-batteri.


Tivoli Audio meddeler, at hovedtelefonerne leverer op til 50 timers brug med et enkelt batteri, og der er også en indbygget knap, der midlertidigt stopper støjreduktionen ? du ved, hvis du vil snakke med din kollega eller høre hvad stewardessen egentlig fortæller dig. .


Vi kender endnu ikke de danske priser, men amerikanerne kan hive et eksemplar ned fra butikshylderne for 160 dollars. Det tyder på, at vi skal af med omkring 1.200 kroner herhjemme.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.