Forside * Nyheder

Hver femte skiftede TV-udbyder i foråret


 


I forbindelse med at TV 2 blev betalingskanal i år valgte mange husstande at skifte TV-udbyder.


Et stort antal husstande skiftede TV-udbyder i år. Det skete i forbindelse med at TV 2 overgik til betalingskanal, skriver Mediawatch.


Det er TDC der har fået analyseinstituttet Epinion til at tage pulsen på danskernes nye TV-vaner, og den undersøgelse afslører at tallet for skift af TV-leverandør var ganske stort. Ca. 440.000 husstande, svarende til hver femte, benyttede lejligheden til at finde en ny TV-udbyder.


?Danskerne har tydeligvis fået nye tv-vaner og ønsker i højere grad mulighed for at leje film, optage/pause/spole i programmer, og høre musik, når det passer ind i deres hverdag? lyder vurderingen fra René Brøchner der er direktør i TDC Privat.


Det at TV 2 overgik til betalingskanal vækkede interessen for at se på nye muligheder og flere gik på udkig efter nye muligheder for medieforbrug.


?Vi vil have online på farten, se tv når det passer os, og have adgang til dine data, uanset hvor i verden, vi er,? fortæller René Brøchner og konstanterer at netop nye tjenester, kombineret med traditionel tv-adgang, spiller en væsentlig rolle i kundeloyalitet.


 


Svingende loyalitet


Når hele 20 procent vælger at skifte tv-leverandør er der tale om en markant ændring i danskernes TV-vaner. TDC bad derfor analyseinstituttet Epinion om at undersøge bevæggrundene bag det relativt store ryk i tv-markedet.


Tv-husstandenes svar til Epinion viste ifølge TDC blandt andet at de mest loyale kunder holder til hos Boxer TV, TDC og YouSee mens TV-udbyderne Waoo, Canal Digital, Viasat og Stofa har mindre loyale kunder.


 


Massiv interesse for film-on-demand


Danskernes tv-interesser har også ændret sig, konkluderer TDC og YouSee på baggrund af egne erfaringer.


Der er nemlig sket en 800% vækst i film-on-demand indenfor 2 år hos TDC og YouSee. Filmleje er gået fra 300.000 i 2009 til 2,8 mio. i 2011.


Vi ser også mere TV på farten. 54 procent af hele befolkningen ser tv fra et websted mindst én gang om måneden, og 68 procent siger, at de har interesse i at integrere tvs muligheder med pc?en, og 45 procent at de ønsker TV på mobilen.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.