Forside * Nyheder

Rygte: Næste iPhone i handlen d. 21/9


Sådan menes den næste iPhone at se ud, med mindre dock-stik og hovedtlf. i bunden.


 


Sæt kryds i kalenderen fredag d. 21. september. Der kommer den næste iPhone til salg, hvis vi skal tro det seneste rygte.


Fredag d. 21. september 2012


Denne præcise dato rygtes at være dér hvor den næste iPhone sættes til salg.


Datoen kommer fra en stor tilbehørsleverandør, en af de største i Hong Kong, der angiveligt har fået datoen af Apple i forbindelse med nogle tekniske specifikationer. Det skriver det franske medie for Apple-nyheder App4Phone.


Datoen lyder iøvrigt meget sandsynlig, hvis vi ser på udviklingen af det nye iOS6. Det udkom forleden i 3. beta-udgave. Der er ca. 14 dage imellem hver beta, og efter 5. beta plejer udviklingen af overgå til det der kaldes Golden Master, som er sidste led inden den frigives.


Tæller vi uger fra nu, så kommer Golden Master i begyndelsen af september, og 1-2 uger derefter kan Apple lancere den næste iPhone.


onsdag d. 12. eller onsdag 19. september, kl. 19 dansk tid, må være de bedste bud på næste Apple event, altså hvis der ikke kommer noget i vejen som forsinker produktionen af den næste iPhone.


Så her på redaktionen krydser vi fingre for at datoen d. 21/9 holder vand, samt at Danmark er blandt de lande hvor den kommer til salg først.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.