Forside * Nyheder

Flere brugerkonti på vej til Android


Google er på vej med understøttelse for flere brugerkonti i Android


 


Interesseret i at dele tablet-computeren med din bedre halvdel eller adskille arbejds- og privatlivet? Det forlyder, at Android på vej med understøttelse for flere brugere.


Vi er vant til at kunne skifte brugerkonti på Windows og Mac, men af en eller anden grund har vi ikke samme mulighed på Android, iOS eller Windows Phone.


Det har i lang tid været øverst på ønskelisten hos brugere af iOS og Android, men nu ser det ud til, at sidstnævnte kommer først i mål.


Det er i alt fald hvis vi skal tro denne historie fra Android Police, der fortæller, at Google har arbejdet på funktionaliteten i mere end et år. Der er angiveligt allerede masser af den nødvendige kode i Android, og når softwaren er færdig, så vil du eller din bedre halvdel kunne dele en Android-tablet uden at I skal finde jer i hinandens apps, e-mails og Facebook-venner,


Flere brugerkonti betyder også, at du kan adskille arbejds- og privatlivet på din Android-mobil, hvilket mange brugere helt sikkert vil sætte stor pris på.


Hvornår kan vi så forvente, at komme i gang med flere brugerkonti på Android? Selvom Google angiveligt har været i gang i lang tid, så er der ifølge Android Police lang vej endnu, så lad hellere være med at holde vejret.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.