Forside * Nyheder

IFA 2012: Flere Logitech-nyheder til trådløs musik

 


Den nye Logitech UE-produktserie formidler musik med trådløs frihed.


Den nye serie af Logitech UE-produkter åbner for en ny trådløs verden, hvor der kan nydes musik i høj kvalitet fra morgen til aften.


Den nye serie indeholder øretelefoner, hovedtelefoner, trådløse højttalere og en smartradio.


Højdepunkterne i den nye produktserie er disse produkter:


 



Logitech UE Boombox


 


 
En højttaler, man tager med sig på farten. Musikken spilles fra smarttelefonen eller tabletten. Højttaleren kan spille musikken op til 15 meter væk fra musikkilden. Der kan parres op til otte enheder med Bluetooth til Boombox?en. Og op til tre enheder kan være tilsluttet på samme tid, sådan at flere venner kan skiftes til at spille deres musik.


Logitech UE Boombox har otte drivere, der giver en rig musiklyd, der er balanceret og klar med tilstrækkelig bas til at enhver sang føles så rå og rigtig, som den skal. Det er et nemt at tage Boombox?en med sig fra stuen, til køkkenet og soveværelset, eller til festen hos en ven. Man holder den så at sige i hånden, så musikken følger med hele tiden.


Batteriet er genopladeligt og holder i seks timer, inden det skal en tur i opladeren.


Logitech UE Boombox koster i vejledende udsalgspris 1.990 kr. inkl. moms.


 



Logitech UE Mobile Boombox



 
En højttaler, som er ultralet at transportere. Den har forbindelse til smarttelefonen eller tabletten, og den virker 15 meter fra kilden. To enheder kan være tilsluttet samtidig. Den er designet til at yde en overraskende stor lyd i et bærbart format. Batteriet er genopladeligt og giver op til ti timers musik, afhængigt af brugen, opsætningen og forholdene.


Den kan anvendes til telefonsamtaler og videosamtaler. Logitech UE Mobile Boombox er udformet i en metalfinish, med gummigreb og i en livlig fremtoning, som det passer sig for en lille rå fyr, der skal kunne begå sig.


Logitech UE Mobile Boombox står til en vejl. udslagspris på 890 kr. inkl. moms. 


 



Logitech UE Smart Radio


 


Spiller musik fra internetradio, onlinemusiktjenester og pc eller mac. På farvedisplay?et vises album, nummer og radiostation. Favoritstationer kan gemmes, og det samme kan playlister, så de kan aktiveres med et enkelt klik. Desuden har Logitech UE Smart Radio en app til iPhone, iPad og Android-enheder, som transformerer smarttelefonen til en master musikcontroller, så man kan navigere i sine musiktjenester, radiostationer og personlige musiksamlinger.


Batteriet er genopladeligt og holder i op til seks timer afhængigt af brug, indstillinger og forholdene.


Logitech UE Smart Radio koster i vejl. udsalgspris 1.399 kr. inkl. moms.


 



Logitech UE 900 Noise-Isolating Earphones



 


Formidler lyd i en kvalitet, som ifølge Logitech bliver overgået af de professionelle og individuelt tilpassede in ear-monitorer fra Logitech UE, som anvendes af professionelle scenekunstnere. Det er takket være højttalere med fire armaturer og trevejs overgange, at der kan skabes lydbilleder med en bas, der giver fred i sjælen og de højeste sprøde lyde, der får englene til at synge.


Den unikke UE-lydsignatur genskaber de originale musikindspilninger på den allerfineste vis. Fem lag af silikone og tre Comply © skumlag sikrer at lyden kan leveres rent gennem in ear-enhederne. Der er to aftagelige og flettede kabler ? et med mikrofon og knapper til at styre lyden, og et uden ? giver brugeren mulighed for at udskifte standardkablet med et kablel med mikrofon og funktionsknapper.


Logitech UE Noise-Isolating Earphones koster i vejl. udsalgspris 3.499 kr. inkl. moms.


 



Logitech UE 9000 Headphones


 


Ingen ledninger og irritationsmomenter, lover Lotich. Hovedtelefonerne tilsluttes trådløst til Bluetooth-enheder, men leveres også med et kabel, hvis man skulle ønske at bruge sådan et, eller for det tilfælde at man løber tør for strøm. Under transport foldes de sammen, så de er helt flade.


High resolution driverne formidler en ren og uforfalsket UE-lyd, der er rig, klar og helt perfekt afstemt. Logitechs egenudviklede Bluetooth-forbindelse sikrer, at der ikke bliver gået på kompromis med lydkvaliteten, selv om hovedtelefonerne er trådløse. Den indbyggede støjafvisende teknologi sørger for at filtrere baggrundsstøj væk, så oplevelsen bliver mere intens.


Hovedtelefonernes pasform er behagelig, hvilket sikres gennem de asymmetriske skumpuder, der placeres over ørerne. Dermed er det behageligt at lytte til musik, selv om det skulle trække ud i timevis. Logitech UE 9000 Headphones er forsynet med diskret placerede knapper, der er lette at betjene, når man vil vælge sange, skrue op for volumen eller besvare et telefonopkald.


Logitech UE Headphones koster i vejl. udsalgspris 2.990 kr. inkl. moms.   


 



Logitech UE 6000 Headphones



Det er såre simpelt at tilslutte Logitech UE 6000 til sine yndlingsenheder, og hovedtelefonerne foldes sammen som et par solbriller, når de skal med rundt. Lyden i hovedtelefonerne formidles i en høj kvalitet, så man ikke går glip af detaljerne i musikken.


‘Hovedtelefonerne leveres med støjafvisende teknologi, så baggrundsstøj filtreres bort og musikoplevelsen beskyttes mod uvedkommende lydagendaer. De leveres med skumpuder, som er åndbare og med en blød læderagtig overflade.


Logitech UE 6000 Headphones koster i vejl. udsalgspris 1.790 kr. inkl. moms.


 


Tilgængelighed


Hele serien af Logitech UE-produkter forventes tilgængelige i september.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.