Forside * Nyheder

Produktionen af iPad Mini starter denne måned


Alt synes at pege i retningen af, at vi snart får selskab af en mindre iPad.


 


Skærme til en mindre iPad bliver leveret til Apple senere denne måned – fotos af bagside dukker op på kinesisk webside


Produktionen af skærme til den længe ventede iPad Minis starter senere denne måned, lyder det fra analytikeren Paul Semenza fra NPD DisPlaySearch.


“Vi forventer, at produktionen af paneler starter i august med en stor masseproduktion i løbet af fjerde kvartal,” skriver han i en rapport.


Mandens analyse falder sammen med udtalelser fra Sharps direktør om, at firmaet vil levere skærme til iPhone 5 senere i denne måned. Udtalelserne fra den japanske topboss faldt i forbindelse med offentliggørelsen af Sharps kvartalsregnskab.


I forbindelse med den verserende retssag mellem Apple og Samsung i USA er det netop kommet frem, at Eddy Cue, Apples vicepræsident med ansvar for iTunes-butikken, App Store og iCloud, sidste år advokerede for, at firmaet lavede en mindre iPad Mini.


Han skriver i en e-mail, at han mener at der et marked for syv tommer, at Steve Jobs var modtagelig overfor ideen sidste gang de to snakkede sammen.


Der er netop dukket fotos op på nettet af, hvad der ligner bagsiden til en mindre iPad.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.