Forside * Nyheder

Sennheiser scorer danske DJ darlings


To danske DJ’s bliver ambasadører for Sennheiser


Sennheiser scorer danske DJ darlings


Sennheiser slår sig nu sammen med to af Danmarks største hitmagere. Sennheiser og DJ-duoen Hampenberg & Alexander Brown går sammen om at udbrede god lyd til danskerne.


Sennheiser der startede i 1945 er kendt og brugt blandt  professionelle DJs verden over. Nu skal et samarbejde med de hit-aktuelle DJs og musikproducere Morten Hampenberg og Alexander Brown gøre Sennheiser populært hos det brede publikum.


“Med Hampenberg og Alexander Brown bygger vi ovenpå Sennheisers stærke brand, som er kendt for den bedste kvalitet. Nu skal vi ud på en rejse, hvor vi bevæger os ud på gaden og får fat i det brede publikum. Livsstil fylder mere og mere på markedet for høretelefoner, og den tendens ønsker vi også skal være en del af vores brand. Men frem for alt vil vi give forbrugerne en lydoplevelse, som går udover det sædvanlige”, siger Susanne Meiniche, Marketing Communications Nordic fra Sennheiser Danmark..


Musik skal høres i god kvalitet


Morten Hampenberg og Alexander Brown har mange års erfaring på den danske musikscene. Med monsterhittet ?Skub til taget? fik de hele Danmark til at løfte hænderne i vejret, og deres musik når nu også ud over Danmarks grænser med et internationalt samarbejde med den populære kunstner Pitbull.


“Vi ved, hvor vigtig den gode lyd er, både når vi producerer musikken men også når den skal afspilles. Jeg synes, det er virkelig ærgerligt at se, hvor mange der bruger flere tusinde kroner på en afspiller eller en smartphone, og så kun bruger 99 kroner på et par høretelefoner til at høre musik med. Det er ikke sådan musik skal høres. Som producere ved vi, at al musik har mange forskellige lag, som alle bidrager til den fulde musikoplevelse, og det kan man ikke få ud af alle høretelefoner Langt fra”, siger Alexander Brown.


Sammen har de to musikere givet den danske klubscene et friskt pust, og de har med en lang række hits opnået stor anerkendelse i musikbranchen og blandt danskerne.


“Det er fedt, at Sennheiser har valgt os som ambassadører for deres brand. Jeg bruger i forvejen Sennheiser, så jeg var slet ikke i tvivl, da vi blev spurgt. Vi er jo musiknørder, så vi går op i at give vores publikum den bedste musikalske oplevelse, og det mener vi, at Sennheiser også er garant for. Så matchet er tydeligt”, siger Morten Hampenberg.


Udover H&B i Danmark har Sennheiser indgået samarbejder med DJs i hele Norden. I Sverige er samarbejdet indgået med Rebecca & Fiona, i Norge med DJ Carina og DJ Nils Noa og i Finland med Super8 & Tab.


Kilde: Pressemeddelse, Sennheiser Danmark

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.