Forside * Nyheder

YouSee: 15 udbydere af filmstreaming i år


 


YouSee venter at se omkring 15 udbydere af film- og tv-streaming i Danmark i år. Kan vi allerede nu sætte navne på?


YouSee holdt i dag pressemøde i København, hvor de løftede lidt mere af sløret for deres nye film- og tv-streaming kaldet YouBio. Det bliver en streamingtjeneste for alle danskere, der både tilbyder leje af enkelte titler samt abonnementsbetalte film- og tv-serier.


I den forbindelse fortalte YouSee at de regnede med at se 15 udbydere af filmstreaming på det danske marked i år.


Det åbner jo unægteligt for næste spørgsmål: Hvem er det?


Herunder forsøger vi – med jeres hjælp – at sætte navne på. Indtil videre har vi:



  1. Apple
  2. Canal Digital
  3. CDON.COM
  4. Filmstriben 
  5. Google
  6. HBO
  7. Headweb
  8. Lovefilm ?
  9. Netflix
  10. SF Film
  11. Sony Video Unlimited ?
  12. Stofa
  13. TV 2 Play
  14. Viaplay
  15. Voddler
  16. XBox (Zune) ?
  17. YouBio

Blockbuster figurerede også en overgang på listen, men er pillet af igen. De lancerer godt nok et filmabonnement som modsvar på Netflix og de øvrige, men det er på de fysiske film og ikke streaming.


Mangler der flere kandidater på listen? Skriv en kommentar herunder.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.