Forside * Nyheder

Apple afslører nye iPods



Det var ikke kun iPhone, der blev plads til i dagens pressemøde fra Apple. Der kom også nye iPods, hvilket mange havde forventet, ikke mindst fordi Apple introducerer en ny ladestik-standard, kaldet ?Lightning?.


Således er der kommet en ny udgave af iPod Touch, der nærmest er en iPhone 4 uden telefoni-delen og med iPhone 5s skærm. Det betyder, at iPod Touch har samme størrelse som iPhone 5, men kører med A5-chippen og et fem-megapixels kamera. Der dog kommet et 720p-kamera på fronten til videochat.


Dertil kommer, at der er sat en ny knap på Touch til en strop, så man ikke taber den, når man f.eks. løber.


Touch kommer nu også i friske farver som rød og gul, og Siri kommer også til at være understøttet på Touch ? men formodentlig kun, når den er koblet til et netværk.


iPod Nano er også blevet fornyet. Den har fået en 2,5? skærm ombord, en ?home?-knap og er nu 38% tyndere end forgængeren. Den kommer i 7 forskellige farver, og kan nu nærmest ses som en mindre udgave af iPod Touch.


iPod Shuffle er også blevet fornyet, men kun i farveudvalget.


Som nævnt bruges ?Lightning?-stikket på alle de nye iPods.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.