Forside * Nyheder

Damn: iPhone blev låst i 42 år


Køb en ny iPhone – lød beskeden fra Apple.



 

Barnet fik trykket forkert adgangskode flere gange, og nu er telefonen låst i 42 år!


“Din iPhone er blevet deaktiveret. Prøv igen om 22.268.470 minutter.”


Sådan lød beskeden, da en uheldig nordmand ville forsøge at åbne sin telefon efter at barnet havde haft fingrene i den. Det skriver den norske TV-station NRK.


Når der er en kode på telefonen, og der tastes forkert, så skal der ventes x-antal minutter før man kan prøve igen. Men jo flere gange der forsøges, jo længere tid skal der ventes.


Den uheldige nordmand må have haft et meget ihærdigt barn, der forgæves havde forsøgt at komme ind rigtig mange gange, for nu meldte telefonen at der ville gå 42 år inden et nyt forsøg på rigtig kode kunne prøves.


En henvendelse til Apple gav ikke nogen løsning. Det er “bad luck”, køb en ny telefon.


Efter at NRK gik ind i sagen kom der dog en anden melding fra den amerikanske elektronikleverandør. Han kunne prøve at kontakte forhandleren, og høre om ikke de kunne hjælpe med at genskabe fabriksindstillingerne i telefonen.


Vi krydser fingre for at der går lidt kortere tid end 42 år, inden han igen kan bruge sin telefon!

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.